lørdag den 30. november 2013

Year 2013: February

I februar tog jeg også en del billeder med mit nye kamera, for at lære det at kende. Bl.a. fik jeg taget nogle ret fine billeder af fugle og træer, hvor jeg fik leget lidt med manuelt fokus.

Februar = fastelavn. Og fastelavn = fastelavnsboller. Så selvfølgelig bagte jeg det! Og en yderst vellykket en af slagsen, hvis jeg selv skal sige det. Opskriften finder i HER

I forbindelse med fastelavn var vi også til fastelavns-fest på skolen, og her ses jeg som kat sammen med Ane.

Februar bød desværre også på en masse sorg, da min elskede oldemor døde. Det var en enormt hård tid for hele familien, og jeg kan stadig blive ked af det, når det går op for mig at jeg aldrig skal snakke med hende igen eller give hende et kram. Hun var rent fysisk det mindste menneske jeg kendte, men alligevel har jeg aldrig mødt et større menneske. Hun var fuld af liv lige til det sidste, og jeg savner hende meget.

 I vinterferien tog jeg med min familie i sommerhus. Vi havde lejet et lækkert hus med pool og plads til os alle, der kun lå 300 meter fra Vesterhavet. Det var skønt at komme ud og få lidt kold vinter-blæst i hovedet, og i det hele taget bare slappe af sammen med min familie og koble helt fra, fra hverdagens trummerum. Mine bedsteforældre og moster var med hele ugen, og så kom resten af familien og nogle venner lidt på skift.


Mine forældre havde kobberbryllup lige op til vinterferien, så de blev fejret i sommerhuset. Malthe blev også fejret af flere omgange, da han også havde fødslesdag mens vi var afsted.

 I februar tog Emma og jeg nogle flere billeder, og her ses et af de mest vellykkede af Emma.

 Jeg fik også tegnet lidt i februar - denne gang med farver på!

Udover de ovenstående ting, kan jeg på min instagram-profil se at jeg gik en del ture med Luca, og en café og shoppe tur med Emma blev der også tid til.

fredag den 29. november 2013

DIY Chocolate Christmas Calendar



Det er ikke første december endnu, men jeg tyvstarter lidt på jule-indlæggene, for hvis I skal nå at stjæle min idé, så skal det være nu. Jeg har nemlig kreeret chokolade julekalendre til hele familien Josiasen. Vi har vel alle prøvet at få den famøse chokolade kalender til en 10'er, hvor der er små firkantede chokolader i, som ikke er meget værd. Alternativet til det er de dyre, dyre kalendre fra de kendte chokolade-mærker som Toms og Kinder. Så jeg tænkte; hvorfor ikke lave sine egne kalendre? Så jeg klippede en masse gavepapirs rektangler, fyldte dem med slik, klipsede dem sammen og bandt dem på en snor. Rimelig simpelt, men også lidt tidskrævende, så hvis I vil bruge idéen må I hellere starte hurtigst muligt!

Outfit: 221113


kjole: H&M - sneakers: Nike Victoria - halskæde: "rockshop" i USA

Iført kjole og sneakers klarede jeg mig igennem både skoledag og arbejde i fredags med en dundrende hovedpine. Det er noget tid siden jeg har haft hovedpine på den måde, men den konstante hovdepine, som jeg døjede med i en lang periode, er vendt lidt tilbage her på det sidste... ØV!

torsdag den 28. november 2013

The Easiest Apple Crumble



Crumble er en af mine kage-favoritter. Den kan bikses sammen på meget kort tid, den kan varieres alt efter hvad for noget frugt man har og hvad man har lyst til, og så kan den let gøres sund, uden at man går på kompromis med smagen. Det lyder ret godt, gør det ikke? Det her var bare en klassisk æblecrumble med marcipan, men med meget lidt smør og sukker. Jeg dryssede med lidt choko/mandel-knas og det var helt perfekt. Min far og lillebror godkendte den også, og fadet blev tømt på rekordtid.

Opskrift til 3 personer:
3 æbler
1 tsk. sukker
1 tsk. kanel
lidt vand
50 g. havregryn
50 g. marcipan
10 g. smør
1 tsk. sukker
lidt mælk
  1. Fjern kernehus fra æblerne og skær dem i små tern. Behold bare skrællen på - det gjorde jeg i hvert fald.
  2. Put æbleternene i en gryde sammen med sukker og kanel. Put vand i så bunden er dækket ca. 1/2 cm.
  3. Bring det i kog mens du holder øje, læg låget på og skru ned for varmen, så æblerne ligeså stille står og bliver møre.
  4. Ælt havregryn, marcipan, smør og sukker sammen.
  5. Tilføj en smule mælk, til dejen bliver sammenhængende.
  6. Når æblerne er bløde (men ikke blevet til mos) hældes de i et fad, og dejen smuldres ud over.
  7. Bag ved 200 grader i ca. 15 min, til crumblen er gylden.
  8. Server med en klat skyr (eller lignende) og evt. en smule choko/mandel-knas

onsdag den 27. november 2013

Year 2013: January

Januar startede selvfølgelig med nytårsaften, som jeg holdt af to omgange. Først spiste jeg sammen med min familie og Emmas familie, og så tog Emma og jeg videre til fest hos nogle fra klassen. Det var en dejlig aften, og jeg glæder mig allerede til dette års nytår. Forhåbentlig bliver det et brag af en fest!

Til nytår havde jeg med Emmas mors hjælp syet den fineste kjole. Jeg var meget stolt - og er det stadig!


Til jul havde jeg fået et kamera, så jeg brugte også noget tid på at lære det at kende. Det resulterede i billeder af både levende og døde blomster. 


Så var jeg på et syhold med Emma og ungdomsskolen, hvor det lykkedes mig at få produceret både kjole og taske. Kjolen har jeg ikke brugt så meget, men tasken er blevet brugt med jævne mellemrum. 

Mmmh... jeg savler når jeg ser det billede! For de hindbærsnitter, de var fandeme gode! Jeg bagte dem en dag vi skulle ud og besøge min oldemor, og de blev godt modtaget! Find opskriften HER

Januar er som bekendt en kold måned, så jeg fik udviklet min egen form for chai-latte, til at varme mig på, på de kolde eftermiddage. I kan finde den HER

Januar stod i kreativitetens tegn, og mange timer blev brugt foran brændeovnen med en tegneblok og tuscher. Løven her er en af mine personlige favoritter. 



Kameraet blev udforsket og brugt lidt mere, da Emma og jeg stillede op til det mest kreative fotoshoot vi har lavet indtil videre. Vi lånte en projektor på min fars arbejde og tog så billeder med forskelligt lys. Jeg er ret vild med dem!

Når jeg kigger tilbage på min instagram-profil fra januar, kan jeg se at det var ret smukt vintervejr, som jeg har taget flere billeder af. Derudover brugte jeg tid under dynen, hvor min kat passede mig når jeg var syg. Sidst men ikke mindst brugte vi tysk-timerne i skolen på at lave film nede i kælderen.

tirsdag den 26. november 2013

Outfit: 201113

skjorte: H&M - jeans: Forever21 - bælte: H&M


Lidt akavet outfit billede, men her har I det. Rimelig basic outfit, men samtidig ret fint. Jeansne er mine elskede boyfriend jeans, som jeg har brugt en del på det sidste. De er lidt mere afslappede end skinny jeans, og det er rart med lidt variation. 

Hvad synes I?

mandag den 25. november 2013

Christmas Wishes #3


Det lykkedes mig også at få kreeret en part 3 af mine juleønsker. Når man først får kigget, er der SÅ mange fine ting. Nogle af dem har man brug for, og andre vil man bare gerne have. Men her er de i hvert fald. 
De andre ønsker kan findes HER og HER

Hvad ønsker I jer til jul?

søndag den 24. november 2013

Sunday In Fall Forest







Det har været det smukkeste vejr i dag! Min famile og jeg begav os afsted på skovtur, og det var virkelig hyggeligt! Luca elsker når vi er ude at gå alle sammen, så han tonsede frem og tilbage, for at holde styr på hele "flokken". Rasmus og Malthe kravlede op og ned af skrænterne, og blev rigtig dejligt beskidte. Jeg spillede kamera-kortet, og slap for at tumle rundt. I stedet fik jeg taget fine billeder.
I dag er der også kun en uge til 1. december og en måned til juleaften, og jeg glæder mig HELT vildt!

Delilah









Musik-indlæg er en sjældenhed på bloggen, da det dybest set ikke er noget jeg går vitterlig meget op i. Jeg hører meget musik, men det jeg hører, er meget forskelligt, og ikke noget jeg har en viden om. Jeg hører det bare, fordi jeg synes det er godt. Og det er netop tilfældet med Delilah her. Jeg ved ikke hvorfor hun har fanget mig, men hendes album "From The Roots Up" kører lige nu på replay på Spotify. Ovenståend er mine favoritter, men jeg anbefaler jer at høre hele albummet!

lørdag den 23. november 2013

Hyacinth Vase



Jeg var et smut i genbrugen i forgårs, og der fik jeg købt den her fine hyacint vase til 20 kr. Min mor har en magen til, og den har jeg stjålet så tit det var muligt, så det passede mig rigtig fint at jeg kunne finde min egen til så god en pris. Nu pynter den fint på mit skrivebord sammen med et par sølvlysestager og en indiansk vase fra USA. Jeg fik også købt en anden ting i genbrugen, og den får I at se om et par dage. 

Nu vil jeg sætte mig med en bog og slappe lidt af. Jeg har været oppe og styrketræne med min mor, og klokken 3 skal jeg på arbejde. Jeg regner med at løbe derop, så jeg også får lidt konditionstræning. Imorgen smutter jeg nok også i fitness, og så har det faktisk været en rigtig god træningsuge!

God lørdag!<3

Outfit: 161113

kjole: Forever21 - halskæde: ukendt (måske Vero Moda)

Til min mors fødselsdag havde jeg min grå, figursyede kjole fra USA på sammen med en fin statement halskæde, som jeg fik i fødselsdagsgave af Emma tilbage i marts. Det var en hyggelig aften, og outfittet var lige tilpas.

fredag den 22. november 2013

Basil Pesto


Super let og lækker pesto, der er det perfekte tilbehør til stort set alt. Jeg bruger det ofte sammen med kylling og pasta, da jeg synes det giver en masse smag, til nogle ellers lidt neutrale fødevarer. Jeg har ofte brugt købt pesto, men laver det nu selv, så ofte, som jeg har tid. Jeg tyer stadig til den købte slags en gang imellem, men den hjemmelavede er klart at foretrække. Prøv det!

Opskrift til ca. 1/2 almindeligt syltetøjsglas:
50 g. pinjekerner
en god håndfuld frisk basilikum
2 spsk. revet parmesanost
1 fed hvidløg
1 dl. oliven olie
citronsaft
salt & peber
  1. Pinjekernerne ristes let for at få det optimale ud af smagen.
  2. Det hele (bortset fra citronsaft, salt og peber) smides i en blender og blendes til en cremet masse. 
  3. Der smages til med citronsaft, salt og peber, og det hældes i en lukket beholder.

torsdag den 21. november 2013

Outfit: 131113

buksedragt: Moss Copenhagen - cardigan: secondhand - tørklæde: Vila - støvler: Vagabond

Min buskedragt er nok noget af det jeg er gladest for i hele min garderobe. Den er utrolig fin og utrolig dejlig at have på. Den har også den smukkeste, dybe ryg (som I måske kan fornemme på billede 3), men det er desværre for koldt at have den på uden en cardigan. Øv øv...

I dag har vi haft "matematikkens dag" i skolen, så vi har snakket økonomi hele dagen. Jeg er blevet lidt klogere på hvordan man kan få råd til det hele, når man på et tidspunkt skal klare sig selv, så det har faktisk været ret spændende. Efter skole var jeg (som jeg så ofte er) på arbejde og oppe og træne. Her til aften skal jeg ind og se "Sorg og Glæde" med min mor, mormor, moster og bedstefar, og det glæder jeg mig rigtig meget til! Den har fået gode anmeldelser, men jeg tror også jeg skal huske den vandfaste mascara, for det skulle vist være en rigtig tude-film. Ha' en dejlig torsdag aften!<3 

Christmas Wishes #2

12: Højtalere, der kan sluttes til min computer - 13: Ismaskine - 14: 100 mm. macro objektiv - 15: Kamerastativ - 16: Fjernudløser 17: Bjørg ring 18: ASOS Swing Dress 19: Moss Copenhagen Evie top 20: Suveræne salater året rundt, af Tine Scheftelowitz - 21: Nyd dig sund, af Caroline Fibæk 22: Nanas kageri, af Nana Frolov Christensen - 23: A piece of cake, af Leila Lindholm 24: Blomsterbergs skønne klassikere, af Mette Blomsterberg - 25: Slip slikket, af Lone Rasmussen & Umahro Cadogan 26: Vero Moda Loui Lace Bodystocking 27: Moss Copenhagen Vilma Cardigan

Da jeg først kom i gang med at finde ønsker, er det nu gået meget godt. Her er anden del af min ønskeliste, og jeg har også en part 3 liggende klar til jer, som kommer ud om nogle dage. Jeg glæder, glæder, glæder mig til jul! Det første indlæg med ønsker kan I finde HER

onsdag den 20. november 2013

White Chocolate Mousse Cake



Endnu en fantastisk opskrift fra corefood.dk! Jeg anbefaler alle, der holder af semi-sunde kager at slå et smut forbi Marias blog, for den er fyldt med skønne sager! Der er også idéer til "rigtig" mad (altså de ikke-søde sager), men det er primært hendes kager og desserter jeg er faldet for!
Maria forstår nemlig at foreene to vigtige ting: sundhed og smag. Kagerne smager syndigt, men har et minimum af sukker og smør. Kagen ovenover indeholder fx. kun 30 gram sukker og intet smør! Den har til gengæld et højt indhold af chokolade, men det er vel heller ikke en hvid chokolade mousse kage for ingen ting?
Vi bagte den til min mors fødselsdag og gæsterne var vilde med den! Den er tung og choko-lækker i smagen, men har også noget friskhed i form af lime. Derudover spiller den cremede mousse godt sammen med den lidt tørre bund. 5 ud af 5 stjerner! Bliv ikke skræmt af de mange trin - det er rimelig simpelt når du kommer i gang. Jeg anbefaler at starte med moussen, da den skal stå på køl et par timer.

Opskrift til 1 springform (ca. 22 cm i diameter):

Hvid chokolademousse:
200 g. hvid chokolade
1 dl. mælk
1,5 dl. piskefløde
0,5 dl. skyr
2 blade husblas
skallen fra 1 øko lime
  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.
  2. Hak den hvide chokolade og smelt den over vandbad.
  3. Bring mælken i kog med limeskal i en lille gryde. Pas på at det ikke brænder på.
  4. Når husblassen er helt blød og mælken rammer kogepunktet, puttes husblassen i, gryden fjernes fra varmen, og der røres til husblassen er smeltet helt.
  5. Hæld den varme mælk ned i den nu smeltede hvide chokolade, mens du rører med en dejskraber. Rør massen helt homogen.
  6. Pisk fløden til flødeskum (pas på det ikke bliver til smør)
  7. Vend skyr forsigtigt i fløden.
  8. Når chokolade-mælke-blandingen er lillefinger-temperatur, vendes den sammen med fløde-skyr-blandingen lidt ad gangen. Rør til det er en homogen masse, men pas på ikke at slå luften ud af fløden.
  9. Stil moussen på køl i et par timer. Imens kan du lave bunden, choko/mandel-knas og chokoladeganach (se opskrifter nedenunder)
Marcipan bund:
4 æg
30 g. sukker
kornene fra 1/2 vaniljestang
saft fra 1 lime
1,5 tsk. bagepulver
75 g. marcipan
75 g. hvedemel
75 g. mandler, fint blendede til mandelmel
  1. Del æggene i blommer og hvider. 
  2. Pisk æggeblommerne med sukker, vanilje og limesaft.
  3. Riv marcipanen og rør den i dejen.
  4. Rør hvedemel, bagepulver og mandelmel i dejen.
  5. Pisk æggehviderne stive, og vend dem i dejen ad et par gange. Pas på ikke at slå for meget luft ud - det skal være en luftig masse.
  6. Fordel dejen i en springform og bag den ved 180 grader i 20-25 min.
  7. Lad den køle helt af. Imens kan du lave choko/mandel-knas (opskrift nedenunder)
Choko/mandel-knas:
50 g. mandler
50 g. mørk chokolade
  1. Hak halvdelen af mandlerne fint, og den anden halvdel groft.
  2. Smelt chokoladen over vandbad.
  3. Rør mandler og chokolade sammen.
  4. Bred massen ud på et stykke bagepapir og lad det køle helt af.
  5. Hak det med en savtakket kniv.
Chokolade ganache:
100 g. mørk chokolade
1 dl. fløde
20 g. honning
  1. Når kagebunden er kølet helt af, kan du gå i gang med chokolade ganachen.
  2. Smelt chokoladen over vandbad.
  3. Bring fløde og honning i kog.
  4. Hæld den varme fløde i chokoladen lidt ad gangen, mens du rører med en dejskraber. Rør chokolade-massen helt ensartet og blank.
  5. Hæld den over den afkølede kage, og stil den på køl til ganachen har sat sig.
  6. Når ganachen har sat sig (og den hvide mousse også har sat sig) kan moussen fordeles over kagen, der til sidst drysses med choko/mandel-knas.
  7. Opbevar den på køl til den skal serveres.

tirsdag den 19. november 2013

Outift: 121113



Jeg er vild med de her jeans, vild med den her blazer og vild med den her halskæde, så en kombination af disse er jeg selvfølgelig også vild med!

Hvad synes I om mit outfit?

mandag den 18. november 2013

Spicy Fishcakes With Cabbage & Apple Salad


Min mor kom hjem med en ny opskrift på salat her den anden dag, og vi afprøvede den sammen med lækre (og en smule stærke) fiskefrikadeller. Salaten var utrolig god, og indeholder primært ingredienser, der er til at få her i efteråret. Jeg er sikker på at den bliver en favorit her i løbet af vinteren. Prøv det!

Opskrift til ca. 20 fiskefrikadeller:
800 g. færdigkøbt fars
5-6 forårsløg
3 fed hvidløg
1/2 frisk chili
en håndfuld basilikum
et skvæt citronsaft
salt & peber
  1. Forårsløg, hvidløg, chili og basilikum hakkes rimelig fint i en mini-hakker.
  2. Fiskefarsen røres med de hakkede grøntsager, lidt citronsaft og salt og peber.
  3. Dellerne steges på en pande med en smule fedtstof ved medium varme på begge sider, til de er gyldne og føles faste. Imens de steger kan salaten laves (se opskrift nedenunder)
Opskrift til salat til 5 personer:
1 spidskål
2-3 æbler
30-40 mandler
2 håndfulde sesamfrø
Dressing:
2 tsk. olivenolie
2 tsk. balsamico eddike
2 tsk. æble eddike
1 tsk. honning (evt. mere, hvis du synes den er for sur)
en smule peber
  1. Hak mandlerne groft og rist dem på en tør pande sammen med sesamfrø, til det får en smule farve. Lad det køle af.
  2. Snit spidskålet helt fint.
  3. Skær æbler i tern.
  4. Bland dressingen.
  5. Bland spidskål, æbler, mandler og sesamfrø i en skål, og hæld dressingen over. 
  6. Server til fiskefrikadellerne eller andet kød/fisk.

søndag den 17. november 2013

InstaMoments #10


Jeg har brugt tid i lufthavnen. Jeg har været klar til afgang sammen med Rasmus og min mor. Jeg har været ude og flyve. Jeg har kigget ud over Milano. Jeg har spist god hotel-morgenmad. Jeg har set domkirken i Milano. Jeg har været i Ferrari-butik, hvor Rasmus fik lov til at sidde i en ægte en af slagsen. Jeg har drukket kaffe. Jeg har holdt fødselsdag for min mor. Jeg har set Milanos svar på Brandenburger Tor. Jeg har gået tur ved kanalen i Milano. Jeg har spist pandekager med is til frokost i det skønneste solskin. Jeg har spist gode italienske pizza'er. Jeg har set solnedgang fra luften. Jeg har siddet foran brændeovnen. Jeg har læst og drukket kaffe mens jeg passede Malthe. Jeg har været offer for Emmas tuscher. Jeg har spist skyr med müsli og vindruer efter træning. Jeg har lavet mad med min far og Rasmus. Jeg har spist morgenmad i sengen. Jeg har fået pandekager til aftensmad. Jeg har lavet rugbrødssandwich med avokado, hytteost og laks til frokost. Jeg har brugt en søndag ved mit skrivebord på at lave lektier og drikke the. Jeg har drukket aften-the. Jeg har kæmpet med samfundfagsrapport. Jeg har spillet spil med mine brødre. Jeg har set min naobs søde killing. Jeg har vundet en stilekonkurrence. Jeg har været til uddannelsesmesse på VG. Jeg har tyvstartet på jule-hyggen og spillet pakkespil med tre veninder. Jeg har også lavet og spist konfekt. Jeg har taget billeder af min kat, der sagtens kunne være i den lille kurv. Jeg har hygget mig lørdag eftermiddag med Gossip Girl, the og appelsin i min Eames stol. Jeg har passet min nabos killing. Jeg har løbet og træner søndag morgen.

I kan følge med i min hverdag på Instagram under brugernavnet @MarieJosiasen

Outfit: 111113




sweater: fundet på mine bedsteforældres loft - boyfriend jeans: Forever21 - plateausko: ASOS

Mandag morgen orkede jeg hverken stramme jeans eller tætsidende trøjer. Så jeg hoppede i mine boyfriend jeans fra Berlin, min bedstefars gamle sweater og pleteausko. Dejligt afslappet, og egentlig meget fint.