fredag den 31. januar 2014

Rye Pieces




Her på det sidste er jeg ofte stødt på rugstykker, når behovet for en sund snack på farten er opstået. Første gang var da min mor og jeg var ude og bytte julegaver, og skulle direkte i fitness bagefter. Så vi købte rugstykker med tranebær, solsikkekerner og græskarkerner, som vi spiste på vej hjem i bilen. De var gode! I sidste uge var jeg inde ved min moster, og her serverede hun også rugstykker. Denne gang var det med hasselnødder og chokolade. De var også gode! De rugstykke-oplevelser gav mig lyst til selv at prøve, og mit forsøg blev smagsmæssigt en succes. Jeg er ikke helt tilfreds med udseendet, for jeg ville gerne have dem til at være runde og ikke helt så flade. Næste gang tror jeg, at jeg vil tilføje lidt mere mel, for forhåbentlig at få en fastere dej, som jeg kan forme til runde boller. Hvis jeg har succes med næste forsøg får I også den opgraderede opskrift, men I skal altså ikke snydes for opskriften på dem her! De er L Æ K R E på trods af det manglende æstetiske udtryk. Jeg delte dejen i to og lavede dermed halvdelen af portionen med tranebær, græskarkerner og solsikkekerner, og den anden halvdel med hasselnødder og mørk chokolade

Opskrift til ca. 25 rugstykker:
25 g. gær
1 tsk. salt
4 dl. lunkent vand
100 g. rugkerner (+ vand)
250 g. rugmel
150 g. hvedemel
200 g. "fyld" (chokolade, hasselnødder, mandler, tranebær, rosiner, tørret frugt, solsikkekerner, græskarkerner osv.)
  1. Kog rugkernerne i 2-3 minutter i godt med vand, og si dem derefter. Lad dem køle helt af.
  2. Opløs gær og salt i det lunkne vand.
  3. Tilføj de afkølede rugkerner, rugmel og hvedemel.
  4. Bland de 100 g. "fyld" i dejen, og stil resten til side.
  5. Form små boller med våde hænder og rul dem i de resterende 100 g. "fyld"
  6. Lad dem hæve i ca. 1 time 
  7. Bag dem ved 220 grader i ca. 25 minutter
  8. Spis dem lune, eller lad dem køle af, inden de puttes i en lukket pose.
TIP: Hvis du laver en stor portion kan du med fordel fryse dem ned, så de ikke ligger og bliver tørre.

torsdag den 30. januar 2014

Outfit: 290114



Her er hvad jeg var iført i går. For tiden går jeg rundt og fryser, så faktisk var det lidt for koldt med blazer. På den anden side skal jeg have flyverdragt på for at holde varmen, så om jeg fryser i en blazer eller i en sweater kan vist være lige meget. I hvert fald synes jeg at det var et ret fint outfit, hvor min nye halskæde kom til sin ret. T-shirten er også ny, og ret fin idet at den er "rund" forneden - giver det mening?

onsdag den 29. januar 2014

H&M Sale Necklaces






I går var jeg med min klasse i Odense. Vi skulle besøge FynsStiftidende, hvor vi fik lov til at lege journalister for et par timer. Det var enormt gennemført, og faktisk utrolig spændende! Efterfølgende var vi inde på Brandts, hvor vi så Jesper Christiansens udstilling, osm jeg var meget imponeret over! Prøv at google ham, det er ret flot, og meget varieret, det han laver!

I "frikvarteret", mellem besøget på avisen og kunstmuseet, nåede min veninde og jeg lige at runde H&M. Her fandt jeg de her fine, fine halskæder, som jeg blev nødt til at købe med hjem. Den blå kostede kun 50, og den sølvfarvede fik jeg for en 10'er! Jeg købte også en hvid basis tee, men den er der vist ingen grund til at vise... Jeg er virkelig glad for mine nye halskæder!

tirsdag den 28. januar 2014

Morning


Godmorgen derude. I dag har jeg tid til at sidde lige så stille og nyde min morgenmad samt læse lidt blogs. Jeg skal nemlig til Odense med min klasse, så vi skal først møde på stationen 10 min. før toget går. Det giver mig ca. 40 minutter ekstra, og det er skønt! Glædelig sne-tirsdag!

mandag den 27. januar 2014

Tumblr Pictures #24

Billeder fra min tumblr: mariejosiasen.tumblr.com

Så er det mandag igen igen, og igen kunne weekenden godt have været lidt længere. Jeg er tilbage i skolen og har i dag fagdag i matematik. Efter skole skal jeg op og træne, og så tror jeg ellers bare at jeg skal gemme mig under dynen, drikke the og bande over den kolde sne....

lørdag den 25. januar 2014

Spiced Meatballs With Tzatziki


Her et lækkert forslag til rimelig simpel aftensmad. Det er perfekt hvis I, lige som min familie, holder af krydret, og dog let, aftensmad.

Opskrift på krydrede kødboller til 5 personer (+ en rest hvis folk ikke er så sultne):
500 g. oksekød
1 rødløg
2 fed hvidløg
1 æg
1 tsk. cayennepeber
2 tsk. paprika
1,5 tsk. timian
2 tsk. salt
1 tsk. peber
30 g. tørrede tranebær
30 g. pistacienødder (uden skal)
evt. lidt mælk til at justere konsistensen

  1. Hak rødløgget (stykkerne skal helst ikke være alt for store) og hvidløgget fint.
  2. Rør oksekød, løg, hvidløg, æg og kryderier sammen.
  3. Juster evt. konsistensen med lidt mælk.
  4. Tilføj til sidst tranebær og pistacienødder, og rør dem ud i farsen, så de er fordelt.
  5. Form små, runde kødboller og steg dem på en pande i lidt fedtstof. De skal være brune på alle siderne. Når de er færdigstegte puttes de i et fad.
  6. Server med tzatziki (se opskrift nedenunder), naan brød og grøntsagsstave - det synes jeg i hvert fald er det bedste tilbehør. 
TIP: Hvis der går noget tid fra kødbollerne er lavet til de skal serveres, kan de evt. varmes en smule i ovnen lige inden servering.

Opskrift på tzatziki (jeg lavede den på slump, så prøv jer frem):
Yoghurt naturel
1-2 fed hvidløg
salt og peber
agurk
  1. Yoghurt røres med salt, peber og presset hvidløg.
  2. Agurken rives, skæres i tynde skiver eller i små tern. Jeg foretrækker tynde skiver.
  3. Rør yoghurt-blandingen sammen med agurken.
  4. Lad det evt. dryppe lidt af i en si, så der ikke er for meget væske i bunden ved servering.

fredag den 24. januar 2014

Working

Billede fra Milano

Først nu er jeg hjemme efter en lang dag i skole og på arbejde. 5,5 times skole efterfulgt af 7 timers arbejde er hårdt når man ikke har sovet særlig godt. Imorgen skal jeg også arbejde hele dagen, så nu vil jeg bare sætte mig sammen med min familie og heppe på håndboldherrerne, inden jeg går tidligt i seng. God weekend!

Outfit: 140114


cardigan: H&M - bodystocking: Underprotection - tørklæde: Vero Moda - jeans: Forever21 - støvler: Vagabond


Min nye, og utroligt fine, bodystocking i aktion! Jeg er virkelig glad for den, og jeg er sikker på at den nok skal blive brugt flittigt. Jeg kan også forestille mig den kombineret med en gennemsigtig, sort skjorte. Men her er den altså brugt sammen med et par boyfriend jeans, støvler og et tørklæde, for at dække den ret dybe (og dermed også kolde) udskæring.

torsdag den 23. januar 2014

Today



Klokken er nu 16, og jeg har først lige sat mig ned med ovenstående; kaffe med mælkeskum, en pære og et stykke ristet rugbrød med peanutbutter og banan. Jeg har været i skole til 15:10 pga. valgfag (jeg har IT & medie, som faktisk er enormt spændende!) og så var jeg inde og handle et par småting på vejen hjem, så det er virkelig rart at kunne sidde og slappe af med lidt bloglæsning og eftermiddagsmad lige nu. Senere skal jeg nemlig i gang med et bageprojekt, og på en eller anden måde skal jeg også træne. Om det bliver i fitness eller herhjemme ved jeg ikke endnu. Heldigvis er der ingen lektier til imorgen, så det slipper jeg heldigvis for! Jeg håber, I har det godt!

Healthy Carrot Buns


Her får I en opskrift mere, der er lavet efter samme grundopskrift som mine andre boller. Det jeg elsker ved den her opskrift er at jeg ikke skal ælte dejen med hænderne, det tager ingen tid, og så kommer der de lækreste, lidt fugtige og svampede boller ud af det. Det er let at lave variationer af bollerne, for du kan tilsætte næsten alt! Princippet er det samme; gær+salt+sukker, derefter vand, det valgte "fyld" og mel. Jeg bruger altid grove meltyper primært, men det kan I gøre som I synes. Jeg har tidligere vist jer grundopskriften, nogle med æbler, mandler, chokolade og kanel og nogle med chokolade. De er alle gode - og tilmed sunde!

Opskrift til ca. 40 små boller:
1 pakke gær
2 tsk. salt
1 tsk. honning eller sukker
7 dl. lunkent vand
1 spsk. olie
2 store eller 3 store gulerødder
1 dl. græskarkerner
1 dl. solsikkekerner
1 dl. hørfrø
4 dl. ruggryn eller havregryn
4 dl. grahamsmel
1 dl. rugmel
hvedemel

  1. Smuldr gæren ned i en stor skål og tilføj salt og gær.
  2. Når gæret er "smeltet" tilføjes vand og olie.
  3. Gulerødderne rives og røres i skålen sammen med græskerkerner, solsikkekerner og hørfrø.
  4. Tilsæt gryn og rugmel og rør godt.
  5. Tilføj hvedemel lidt ad gangen til du har en klistret dej, der er så fast, at den er svær at røre. Der er ingen grund til at ælte den med hænderne, lad den bare være klistret.
  6. Dæk dejen med et fugtigt viskestykke og lad den hæve et par timer.
  7. Sæt små klatter af på bageplader med bagepapir ved hjælp af to skeer.
  8. Lad dem efterhæve en halv times tid.
  9. Bag dem i 12-15 min ved 220 grader.
TIP: De kan med fordel fryses ned hvis du bager en stor portion.

onsdag den 22. januar 2014

Favorite Exercises


For tiden er dette nogle af mine favoritøvelser når jeg træner. Jeg er særligt blevet glad for TRX'en som giver en masse spændende muligheder for træning med egen kropsvægt. Jeg har flere favorit-øvelser, men for denne omgang får I disse tre. Hvis I er interesserede viser jeg gerne flere. I så fald må jeg alliere mig med en veninde, der kan filme mig - helst uden der er alt for mange mennesker. Det er nemlig ret pinligt...

Øvelse 1: Coretræning i TRX (3 sæt med 10-15 gentagelser)
Hvis der er en TRX i dit finesscenter, og du ikke har prøvet den endnu, er du virkelig gået glip af noget seriøs coretræning! Juster den således at din krop er næsten vandret når du har fødderne i den og hænderne på jorden. Jeg holder om et par håndvægte for at mindske belastningen på mit (dårlige) håndled, men hvis du ingen problemer har med det, er det lige så fint bare at stå med hænderne på jorden. Når du har fundet balancen fører du benene ud til siderne, mens du spænder godt op i baller, ben, ryg og mave. Saml benene igen, og løft så din numse så højt op du kan. Sænk din krop til vandret igen, og hold dig hele tiden ret. HUSK at spænde i hele kroppen, så du ikke falder sammen. Lynhurtigt vil du mærke at du arbejder med dine yderlår, inderlår, baller, baglår, ryg, mave og overarme - ja, stort set hele kroppen. Særligt er det coremuskulaturen, altså mave/ryg, der bliver trænet ved denne øvelse, hvilket er enormt vigtigt! Mange andre øvelser er lettere at udføre hvis du har en stærk og stabil core.

Øvelse 2: Lunges med knæløft (2 sæt med 12 gentagelser på hvert ben)
Denne øvelse er en variation af de klassiske lunges, som træner lår og balder. Jeg laver dem i et stativ, der hjælper mig med at holde balancen og samtidig giver lidt ekstra vægt, hvor jeg har den ene fod på en lille skammel. Så kører jeg ned, så mit forreste ben er i en 90 graders vinkel, mens den anden fod er sat i gulvet med læggen vandret over jorden. Efter at have været godt langt nede trækker jeg knæet op mod brystet samtidig med at jeg rejser mig op. Det giver større bevægelighed i hofteledet og træner dermed også lidt flere muskler. Det gør det tilmed også lidt sjovere at lave lunges. Jeg laver først 12 på det ene ben, 12 på det andet, 12 på det ene og 12 på det andet igen.

Øvelse 3: Squat - push up (10-15 gentagelser med et par pauser indimellem)
Her får du trænet hele kroppen på en lidt anderledes måde, samtidig med at du får pulsen op - det gør jeg i hvert fald! Start med at lave en dyb squat, ret dig op igen, og bøj dig så fremover. Gå på hænderne (jeg går på fingerspidserne for at skåne mit håndled) hele vejen ud, til din krop er strakt ud. Lav så en armstrækker, gå hele vejen op igen og start så forfra. Lav enten armstrækkerne med langt mellem hænderne for at træne bryst, eller med armene ind langs siden for at træne tricep (bagsiden af armen). Jeg øver mig i øjeblikket på at forbedre smidigheden i mit hofteled, så jeg lettere kan bøje mig forover. Derudover skal jeg vist også øve mig lidt på mine armstrækkere... En variation kunne også være at lave planken i x antal sekunder i stedet for at lave armstrækkere.

tirsdag den 21. januar 2014

Interior - Get The Look #3


Så fik jeg endelig tid til at lave et af disse indlæg igen. Jeg synes de er ret hyggelige at lave, men det tager også noget tid. Men her har i et. Denne gang i en lidt moderne herregårdsstil, som jeg enormt godt kan lide. Hvis jeg havde store rum med højt til loftet og store vinduespartier, ville min indretning nok bevæge sig over I noget ala det her.
Hvad synes I om det?

De andre indlæg i denne kategori kan I finde HER og HER

mandag den 20. januar 2014

Peanut, Feta & Pomegranate Salad with Pesto Chicken




Jeg lavede den her salat en aften i sidste uge og serverede den til noget lækker kylling. Det var et (sundt) hit, og egentlig meget simpelt, så hvis I også synes det ser godt ud, skal I bare give jer i kast med det! Kombinationen af peanuts, feta, rødløg, cherrytomater og granatæble er i hvert fald helt vildt lækker! Det er en ret fyldig salat, så jeg synes ikke at man behøver at servere brød, pasta, kartofler eller en anden form for kulhydrat til, men det bestemmer I selvfølgelig selv.

Opskrift til salat til 4-5 personer:
babyspinat
1/2 rødløg
1 granatæble
15 cherrytomater
feta
en lille håndfuld peanuts
Dressing:
2 spsk. granatæble saft (mos nogle af kernerne fra granatæblet)
1 spsk. olivenolie
1/2 spsk. blasamico eddike
1/2 tsk. honning
salt & peber
  1. Skyl babyspinaten, og fordel læg den som bund på det fad, som du vil servere salaten på.
  2. Skær rødløgget i helt tynde skiver.
  3. Pil alle kernerne ud af granatæblet (det gøres lettest ved at flække det på midten, og så pille kernerne ud i en skål med vand. Så undgår du at der sprøjter rød saft på dig, dit tøj og hele køkkenet. Kernerne vil også falde til bunds, mens stykker af skallen vil flyde op til overfladen)
  4. Tag en lille håndfuld af granatæble kernerne, og klem saften ud af dem over rødløggene, så de kan trække i granatæble saften.
  5. Skær cherrytomaterne i halve og fordel dem over babyspinaten.
  6. Fordel rødløggene (efter de har trukket lidt i saften) over salaten.
  7. Smuldr fetaen over.
  8. Rør dressingen sammen og hæld den over salaten, så den er fordelt på det hele.
  9. Drys til sidst med granatæble og peanuts.
  10. Server til noget lækkert kød (fx. nedenstående)
Opskrift til kylling med pesto til 4-5 personer (et halvt kyllingebryst til hver):
2 kyllingebryster
2 spsk. pesto
2 tsk. pinjekerner
peber
4 skiver seranoskinke
en smule olie
  1. Skær kyllingebrysterne op i siden på langs, så de bliver dobbelt størrelse (jeg håber det giver mening)
  2. Klip en platikpose op på to af siderne, så den kun hænger sammen på den ene langside. Læg kyllingen i posen, og bank den med en kødhammer, så den bliver flad.
  3. Læg to skiver seranoskinke op ved siden af hinanden, og læg et kyllingebryst ovenpå.
  4. Smør med pesto, drys med pinjekerner og krydr med peber.
  5. Rul kyllingen sammen, og sæt kødnåle i, for at holde den sammen.
  6. Gør det samme med det andet kyllingebryst.
  7. Læg dem i et fad, hæld en lille smule olie over og sæt dem i ovnen ved 200 grader i 30-35 min.
  8. Skær i skiver på 1-2 cm. og server til en lækker salat (fx. ovenstående)

søndag den 19. januar 2014

Outfit: 100114




 cardigan: H&M - top: Forever21 - nederdel: H&M - støvler: SixtySeven (købt på footway) - tørklæde: Vero Moda

Jeg har helt glemt at vise jer det her outfit, og det er på ingen måde de bedste billeder der er taget af mig. Jeg ser underlig ud, og lyset er rigtig dårligt, men det var altså hvad det kunne blive til i denne omgang. Jeg synes nemlig at I skulle se min nye cardigan i aktion, for den er noget så fin! Jeg er meget glad for den!

lørdag den 18. januar 2014

Right Now



Lige nu læser jeg blogs og drikker smoothie. Jeg har været på arbejde i formiddags, derefter oppe og træne, og til sidst løb jeg hjem. Så nu nyder jeg bare at sidde ligeså stille og holde lørdag! I aften står den nok på håndbold i fjerneren med min familie og max afslapning. Jeg håber også I har haft en skønherlig lørdag - og at weekenden fortsat bliver god!

Healthy Caramel Squares




Her i januar (og generelt) forsøger jeg så vidt muligt at undgå sukker. Dvs. at der skal findes på noget andet, når der kommer gæster. Selvfølgelig er denne sukker-fri periode med undtagelser, men der er ingen grund til at smide det hele over bord og bage en killer-brownie (som forøvrigt smager ufattelig godt), bare fordi der kommer gæster. Når der er det sunde alternativ, som også smager godt, kan man lige så godt benytte sig af det. Derfor snusede jeg lidt rundt på diverse blogs, for at finde en opskrift, som kunne gøre det ud for "den lille ting til kaffen", den dag hvor vi for første gang skulle møde min mosters kæreste. Det blev til disse twix-inspirerede karamel-firkanter, der primært består af mandler, dadler, peanutbutter og mørk chokolade. De smager altså virkelig, virkelig lækkert! Selvfølgelig smager de ikke af twix, men det er meget derhenad. Men, men. Selvom de er sundere end den originale twix, er det kalorieholdige sager, som de er fyldt med. Derfor skal det ikke blive en fast del af hverdagen, men jeg kan bedre retfærdiggøre for mig selv at spise sådan en lille firkant end en cookie. For jeg ved, at disse ingredienser ikke er helt så usunde for kroppen - så længe de bliver spist med måde, selvfølgelig. Bunden er en sprød mandelbund, fyldet er cremet karamel lavet på dadler, og det øverste lag er "smelte-på-tungen"-chokolade. Prøv dem!

Opskrift til ca. 20 små firkanter (en lille rugbrødsform):
Bund:
140 g. mandler
2 spsk. kokosolie
2 spsk. sirup
et nip salt
evt. lidt vaniljepulver
Fyld:
100 g. bløde dadler uden sten
2-3 spsk. peanutbutter eller anden nøddesmør
vand
Chokoladeovertræk:
50-70 g. mørk chokolade (70% eller mere)
1 spsk. kokosolie
  1. Start med bunden: Hak mandlerne helt fint i en blender/mini hakker.
  2. Når mandlerne er blendet fint tilføjes de andre ingredienser, og der blendes til en sammenhængende masse.
  3. Put bagepapir i en form (jeg brugte en lille rugbrødsform) og pres massen godt ned i bunden af den i et jævnt lag, og sæt den på køl.
  4. Lav så fyldet: Smid dadler og peanutbutter i blenderen, og blend det godt og grundigt. 
  5. Juster konsistensen med vand. Det skal ikke være for flydende, men det skal selvfølgelig være muligt at smøre det ud.
  6. Smør fyldet ud over bunden, og placer i fryseren i et par timer.
  7. Til sidst skal chokoladeovertrækket laves: Hak chokoladen og smelt den i en lille skål over et vandbad, sammen med kokosolien.
  8. Hæld chokoladeblandingen over den kolde "kage" og sæt i køleskabet.
  9. Lad den stå i et par timer (evt. natten over)
  10. Inden servering skæres den i små firkanter med en skarp kniv, der er dyppet i kogt vand og tørret af i et viskestykke. Så får du et pænt snit, og undgår at chokoladen brækker for meget i stykker.
  11. Opbevar dem i køleskabet til de skal serveres - ellers bliver de lidt bløde.

fredag den 17. januar 2014

Random Facts #8


Jeg har fået at vide at jeg snakker i søvne - eller nærmere skælder ud i søvne. Jeg lærte at spise ost for et par år siden, og nu eeeeelsker jeg det! Jeg kunne godt tænke mig at prøve at få taget billeder ved en fotograf. Jeg kan godt lide stærk mad - masser af chili og hvidløg til mig! Jeg synes at en mørk, stille by er noget af det uhyggeligste. Jeg tog på picnic ude på vejen, sammen med min veninde Kamilla, da jeg var lille. Vi følte selv at vi var langt væk. Jeg har været heste-pige. Jeg kan stadig godt lide at ride, hvis det går langsommere. Jeg elsker pastaretter, men spiser det sjældent på restaurenter da jeg er bange for at få det dårligt, efter at jeg har haft nogle ubehagelige oplevelser med mavekramper efter fed mad. Jeg bryder mig ikke synderligt om den tyske by Berlin, men kan til gengæld utrolig godt lide Hamborg. Jeg er stærkere end nogensinde! Jeg har planer om at flytte til Århus efter gymnasiet. Jeg er virkelig ikke særlig smidig. Jeg kan løfte det ene øjenbryn uden at løfte det andet. Jeg kan bedre lide light-sodavand end det med sukker. Jeg bryder mig ikke om og se film - i hvert fald ikke den samme flere gange. Jeg har altid den samme ring på, som jeg har haft de sidste mange år.

torsdag den 16. januar 2014

GadgetCity iPhone Cover


Jeg har været så fantastisk heldig, at få et iPhone cover fra gadgetcity. Jeg fik muligheden for at vælge et produkt, og valgte så at afprøve deres nye del af hjemmesiden, hvor man kan designe sit eget cover. Det kan man efterhånden gøre mange steder, men her hos gadgetcity var det virkelig let at finde ud af! Det tog ingen tid, og resultatet er blevet så godt! Jeg valgte et billede fra USA, og det er jeg rigtig glad for, jeg synes nemlig at det er blevet utrolig flot. 

Kvaliteten af coveret er upåklagelig. Det er i kraftigt plastik, så det virkelig beskytter telefonen. Samtidig er det en smule bøjeligt i siderne, så man kan få det på og af telefonen.

Levering og service er altid i top hos gadgetcity! Der var gået noget galt i min bestilling (jeg tror det var fordi vi stødte ind i juleferien), men da jeg skrev til dem svarede de virkelig hurtigt! Og det er et stort plus. Lynhurtigt kom der styr på bestillingen igen, og så gik der ikke mere end et døgn, så havde jeg modtaget mit cover.

Der er også andre ting end iPhone covers på hjemmesiden. Jeg faldt lige over kategorien med mobil kamera tilbehør, hvor man bl.a. kan få opladere, der kan lade dit kamera op i bilen. Dét er smart!

Kig forbi gadgetcity hvis I står og mangler et eller andet elektronisk tilbehør - chancen, for at de har det, er stor!

Dette indlæg er sponsoreret

onsdag den 15. januar 2014

Outfit: 130114



crop top: Mango - jeans: Vero Moda - sko: Vagabond - øreringe: Pieces

Det er ikke så tit jeg skifter øreringe, men den anden dag var mit outfit meget enkelt og sort, så jeg skiftede til nogle store, lyseblå øreringe, som jeg købte for lang tid siden, men ikke rigtig har fået brugt. Og så synes jeg faktisk at det var et ret pænt outfit..!

tirsdag den 14. januar 2014

CEWE Fotobog



Som jeg også skrev i dette indlæg har jeg været så heldig, at få lov til at teste CEWEs fotobøger. Og det er jeg meget, meget glad for! Som jeg også skrev i det forrige indlæg om disse bøger, er der ikke noget federe end at kunne kigge tilbage på de billeder man har taget, og mindes de tider, hvor de blev taget. Jeg var meget hurtig til at finde ud af hvilke billeder, jeg skulle fylde min bog med. Hvis I kan huske det, var jeg nemlig i Milano i november, og nu fik jeg muligheden for at samle billederne på ét sted.

Bogen var let at sammensætte, og jeg fandt lynhurtigt ud af hvordan jeg fik lavet layoutet, skiftet baggrund og sat tekst på. Og jeg synes virkelig at resultatet er blevet godt! Den er præcis som jeg ønskede mig! Kvaliteten er i top og billederne er helt skarpe. Tilmed var leveringen virkelig hurtig, hvilket også er et kæmpe plus!

Hvis I har været på en ferie, skal give en gave til en veninde eller et familiemedlem eller bare har lyst til at samle billeder fra det foregående år, kan jeg kun anbefale at I klikker ind på CEWE lige HER, hvor I kan danne jer et overblik over hvilke produkter, I kan bestille. Jeg er meget glad for min bog, så det vil jeg (så godt som) love jer at I også bliver!

Dette indlæg er sponsoreret.

mandag den 13. januar 2014

January Snow



Hos os har det sneet i dag. Ikke meget, men nok til at jeg krummer tæer over det. Jeg gider ikke kulde, og jeg gider ikke sne - jeg vil have varme og sol! Til gengæld, hvis jeg skal vende det til noget positivt, giver det mig mulighed for at drikke en masse chai- og kaffe latte, og bare hygge mig indenfor. Det gør jeg også lige nu, hvor jeg lige har lavet mig ovenstående kop, og nu vil sætte mig og få lavet mine lektier til i morgen.

Forresten har jeg lige modtaget en pakke, og jeg glæder mig meget til at fortælle hvad det er! Måske får jeg tid i aften, og ellers kommer indholdet på bloggen i morgen! Hvis I følger med på instagram (@MarieJosiasen) ved I nok allerede hvad det er.... Fortsat god mandag!

Filo Roll With Salmon & Leeks


Jeg lavede (endnu en gang) lækker aftensmad til min familie en aften for en uges tid siden. De var alle meget begejstrede - og det var jeg også! Malthe spiser normalt hverken fisk eller porre (i hvert fald ikke uden lidt surmulen), men dette guffede han i sig. Min mor er også nogle gange lidt sart med fisk, men hun var også meget imponeret over denne ret, der "slet ikke smagte så meget af fisk", som hun udtrykte det. Det var faktisk meget, meget let, og resultatet blev über lækkert! Jeg forestiller mig at man også kan lave fyld af andet kød og andre grøntsager - det vil jeg i hvert fald prøve!

Opskrift til 5 personer:
4 stykker laks
3 porre
1 frisk chili
50 g (mager) fetaost
75 g. hytteost
salt & peber
2 kvadrater af filodej (i den slags jeg købte (fra SuperBrugsen) var der 2 kvadrater i en pakke)
lidt olie til pensling
  1. Drys salt og peber over laksen og bag den i ovnen ved 200 grader til den er færdig (jeg vil gætte på ca. 20 min)
  2. Imens skylles porrene og de skærres i tynde skiver.
  3. Hak chilien fint (fjern evt. kernerne)
  4. Svits porre og chili ved middel varme, til porrene begynder at blive bløde og søde. Skru så ned for dem, og lad dem stå på lav varme, til laksen er færdig.
  5. Bland hytteost og fetaost i en si, så overskydende væske kan løbe fra.
  6. Når laksen er færdig, tages panden med porrene af varmen. 
  7. Laksen "plukkes" i små stykker ned i porrene og det røres forsigtigt sammen med feta/hytteost-blandingen.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Læg de to kvadrater af filodej op ved siden af hinanden, så de overlapper lidt. Smør olie på samlingen for at lime de to stykker sammen.
  10. Fordel fyldet i den ene ende, og pres det godt sammen (det gøres lettest med hænderne)
  11. Rul "filo-rullen" sammen fra den ende hvor fyldet ligger, så du får pakket fyldet ind i en masse lag dej.
  12. Læg rullen på en bageplade, beklædt med bagepapir, og bag den ved 200 grader til den er gylden (ca. 15 min. er mit bud)

søndag den 12. januar 2014

Underprotection Body



Jeg har fået mig en bodystocking! Og jeg er enormt glad for den! Den er sort, stram og meget enkel, og så har denv-hals og et fint blondestykke lige under barmen. Særligt med en blazer til synes jeg at den er enormt flot! Derudover er den dejlig blød, og virker som om at den er i rigtig god kvalitet. Den er fra Underprotection, og lige nu sat ned fra 550 til 220 kr. Så der er en betydelig sum penge at spare, hvis I også synes at den er flot! Leveringen var tilmed også hurtig, så jeg kan kun anbefale jer at få ind og købe den HER

lørdag den 11. januar 2014

Spanish Tortilla


Det her er ikke tortillas, som vi, eller i hvert fald jeg, kender dem. Det jeg forbinder med tortillas er nemlig de der pandekager, som man fylder med kød, grøntsager og andre lækre sager, og som forresten smager utrolig godt! Men, det her, hedder også tortilla. Det er en spansk æggekage med kartofler i, som bliver bagt i ovnen. Det smager også utrolig lækkert, men det med navnet forvirer mig! Vi fik det første gang på Mallorca, og her den anden dag lavede vi det herhjemme. Vi serverede cherrytomater og små, grove boller/rugbrød til, og det var sindsygt lækkert!

Opskrift til 5 personer/en lille bradepande:
5 cm. chorizo eller ca. 10 skiver tyndtskåret chorizo, der kan købes som en slags pålæg
1 løg
6-8 kartofler (varierer selvfølgelig alt efter størrelse. Vores var en god mellem størrelse)
evt. en rest af lidt andre rodfrugter (fx pastinak eller knoldselleri)
1 tsk. timian
evt. lidt paprika
salt & peber
8 æg
1 dl. mælk
  1. Skær chorizoen i små tern, og steg den på en pande, evt. med en smule fedtstof, hvis din pande ikke har non-stick belægning.
  2. Hak løget og put det op på panden til chorizo'en, og steg det ved middel varme, til løgene begynder at blive bløde.
  3. Tag løg og chorizo af panden.
  4. Skræl kartofler og evt. rodfrugt-rest (vi brugte en tyk skive knoldselleri, som vi havde tilovers) og snit i tern. Kartoflerne skal være ca. 1x1 cm., mens de andre rodfrugter skal skæres i meget små tern.
  5. Svits kartofler (og rodfrugter) på panden i ca. 10 min.
  6. Hæld løg og chorizo op på panden til kartoflerne igen, og krydr med salt, peber, timian og evt. lidt paprika.
  7. Pisk æggene sammen med mælken i en skål.
  8. Smør en lille bradepande med en form for fedtstof, hæld pandens indhold i bunden, og så æggemassen hen over. 
  9. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. til æggekagen er helt fast og gylden på toppen.
  10. Server til groft brød og tomater eller peberfrugt.

Outfit: 040114


trøje: ukendt - jeans: Vero Moda - taske: H&M - støvler: SixtySeven (købt på footway)

Med snotnæse og ondt i hovedet og halsen var jeg ude og se Malthe spille fodboldstævne i sidste weekend. Det er ikke så tit jeg har tid til at se ham, eller Rasmus, spille, men denne lørdag havde jeg god tid. Der var jo hverken træning (grundet snottet næse), arbejde eller lektier at ordne, så det var en oplagt mulighed for at se ham spille. Og så blev de endda kommunemestre, så det var ikke en helt skidt dag at tage med. På grund af forkølelsen, var mit ansigt heller ikke billed-skønt, og derfor bliver det i denne omgang billeder uden hoved. Bukserne er forresten nye(!) - en bytte-gave fra jul.

fredag den 10. januar 2014

Chiffon & Lace Cardigan




Jeg har købt julegaver til mig selv i år... Julegaver, der kommer med posten efter jul, men i mit hoved stadig julegaver - til mig selv. Den ene er denne fine, fine cardigan, der er købt brugt for kun 60 kr. Der er ingen tegn på slid, og den flader simpelthen så pænt! Den er gennemsigtig, og der er ikke meget varme i den, så den bliver nok først rigtig anvendelig til sommer, men jeg er stadig meget glad for den! Til så lidt penge, kunne jeg ikke lade være!