lørdag den 31. maj 2014

Reading



Sådan her ser mit liv ud i dag. I onsdags var en skøn dag, og afslutningen på folkeskolen var tiltrængt, men det betød også start på læseferie og forberedelse til de mundtlige eksaminer. Jeg starter min eksamensperiode med dansk på mandag, så jeg har afsat hele dagen i dag på at forberede mig. Jeg føler jeg er godt med, men det er alligevel et større projekt, der kræver tid og kræfter - jeg vil jo gerne gøre mit ypperste! Dette indlæg er derfor en mindre overspringshandling, og nu vil jeg vende tilbage til mine tekster om det moderne gennembrud, Martin Andersen Nexø og analysemodeller.

Vi læses! ( - og held og lykke til andre I samme situation som mig!)

fredag den 30. maj 2014

Outfit: 170514




 buksedragt: Moss Copenhagen - bh: Femilet - sandaler: Minnetonka (købt i USA) - øreringe: købt i souvenirshop på Mallorca

Vejret var bare for dejligt sidste lørdag! Vi var på besøg hos nogle venner, hvor programmet bare stod på masser af grill, bål og hygge i solen. Det var skønt! Og endelig kunne jeg lufte sandalerne, hvilket jeg også gjorde de efterfølgende dage, hvor vejret også var dejligt!

torsdag den 29. maj 2014

GODmorgenmad




Jordbærgrød er noget af det, jeg forbinder med sommer. Og når det får selskab af lidt rabarber, bliver det endnu bedre! Her er (den købte) jordbær/rabarbergrød toppet med lidt skyr og hakkede mandler, og det udgjorde et, ikke mindre, end perfekt morgenmåltid, der var en sød og god start på en weekenddag. Vaskeægte GODsommermorgenmad. Det fungerer også perfekt som eftermiddagssnack - eller måske til at stille sukkertrangen om aftenen?

onsdag den 28. maj 2014

Sidste Skoledag






Som jeg nævnte i morgenens indlæg har jeg haft sidste skoledag i dag. Og ovenfor kan I se mit kostume, som jeg har glædet mig meget til at have på, og også vise jer. Jeg var, som i forhåbentlig kan se, en påfugl. Jeg havde lavet et kæmpe tylskørt (10 meter tyl er der brugt!) og købt en mørkeblå bodystocking samt nogle voldsomme øjenvipper. Hold da op, hvor de vakte opmærksomhed inde i byen! Fjerene har vi faktisk selv haft med hjem fra Mallorca for lang tid siden, så det var oplagt at sætte nogle af dem på tøjet.

Vores dag forløb med morgenmad sammen med lærererne som det første. Det var rigtig hyggeligt at sidde sammen med dem og spise rundstykker. Det gjorde stemningen dejlig afslappet, og vi fik ladet op til fodboldkampen, som drengene skulle spille mod dem! Den vandt vi 5-0, og vi fik kastet en masse(!) karameller imens! Efter et hurtigt smut i nabo-byen, for også at kaste karameller på deres skole, var vi klar til at det store show skulle afsløres! Jeg havde været meget nervøs over det, men det gik over al forventning og var faktisk rigtig fedt! Vores lærer blev helt rørt, og det tager jeg som et godt tegn! Vi fik hurtigt ryddet op efter showet, snuppet en sandwich, som der var nogle forældre, der havde smurt, og så smuttede vi ind i Eventyrhaven i Odense, som jeg lige er kommet hjem fra. Det var hyggeligt nok, men så meget larm, og så mange unge og fulde mennesker bliver nok aldrig min yndlingsting, så det er nu også rart nok at være hjemme igen. Lige nu sidder jeg og spiser lidt mad, inden vi skal mødes igen, til de sidste festlige udskejelser! Vi ses på den anden side!

Outfit: 150514



Jeg er ret vild med at kombinere lidt finere items, som fx. en kjole med blondetaljer, med mere sporty og casual ting som en hætttetrøje og sneakers. Jeg synes at det gør min blondekjole lidt mere hverdagsalvendelig, og min bløde, bløde nike hoodie lidt mindre sporty.

I dag er dagen jeg har ventet på i noget, der føles som en evighed. I dag afslutter jeg mine 10 år i folkeskolen. Jeg håber det bliver en fed dag med masser af solskin og god stemning. Vi starter dagen med morgenmad med lærerne, så skal der kastes karameller og det show vi har arbejdet på de sidste par dage skal fremvises. Efter oprydning smutter vi til Odense, hvor vi sammen med en masse andre 9. klasser fra Fyn skal fejre, at vi nu har læseferie, og kun mangler de mundtlige eksaminer! Jeg håber at alle jer, der også går i niende, får en dejlig dag! Min dag kan I følge på instagram @MarieJosiasen - og så glæder jeg mig meget, til at vise jer mit kostume i et indlæg!

HUSK MIN GIVEAWAY MED EN VALGFRI VISSE VASSE PLAKAT HER

tirsdag den 27. maj 2014

Watermelon Salad



Den her salat er så simpel, at den næsten ikke kræver en opskrift. Men ikke desto mindre er det en af mine favoritsalater her om sommeren, og så frisk og lækker, at I ikke skal snydes for den!

Opskrift til 1 lille fad (3-4 personer):
1/2 stor vandmelon eller 1 lille vandmelon
1 håndfuld frisk mynte (jeg brugte en chokolademynte, da det var det jeg havde, men almindelig mynte kan lige så godt bruges)
ca. 50 g. fetaost
  1. Snit vandmelonen i passende bidder og fjern kernerne.
  2. Hak mynten fint.
  3. Bland vandmelon og mynte, og smuldr fetaen ud over.
  4. Server til lækkert, grillet kød og evt. lidt nye danske kartofler.

mandag den 26. maj 2014

InstaMoments #18


Jeg har forberedt eksamen. Jeg har fejret overstået skriftlig eksamen med kaffedate med Emma. Jeg har modtaget den fineste halskæde. Jeg har syet i tyl. Jeg har styrketrænet. Jeg har løbet morgenture. Jeg har siddet inde i regnvejr og kigget på fine blomster. Jeg har fået "tillykke-du-er-færdig-med-de-skriftlige-prøver"-blomster fra min mor. Jeg har flyttet for min moster. Jeg har taget billeder af (visne) blomster. Jeg har set Melodi Grand Prix. Jeg har set Malthe spille fodbold i både solskin og regn. Jeg har talt ned til sidste skoledag. Jeg har været til kommende elev aften på NÅE. Jeg har spist hveder med min familie. Jeg har gået ture. Jeg har bagt lækre sager. Jeg har spist morgenmad i solen. Jeg har givet Luca vandballoner og kødben - begge dele var en succes. Jeg har løbet med familien. Jeg har spist masser af frisk frugt - særligt jordbær! Jeg har set den fineste solnedgang på vej hjem på motorvejen. Jeg har købt tomater. Jeg har fået hjemmefanget fiks til aftensmad. Jeg har drukket hjemmelavet iceblend. Jeg har plantet krydderurter, tomater, chilier og ærter ad flere omgange. Jeg har hygget i haven med Luca. Jeg har spist hjemmelavede burgere. Jeg har været til nonfirmation hos min fætter.

Et overblik over hvad den seneste tid har stået på. I kan løbende følge med i mit hverdagsliv på @MarieJosiasen, som jeg opdaterer en eller flere gange dagligt. 

HUSK MIN GIVEAWAY MED EN VALGFRI VISSE VASSE PLAKAT HER

GIVEAWAY: Valgfri VisseVasse Plakat


Jeg har længe været forelsket i de fine plakater fra VisseVasse, så jeg er meget glad for, at jeg nu har muligheden for at samarbejde med dem. Jeg har selv fået tilsendt en af mine favoritter - den fine Danmark plakat med broen. Jeg synes det var enormt svært at vælge, og det bliver det højst sandsynligt også for jer! Jeg er vild med de fine pastelfarver, og jeg drømmer allerede om at have et par stykker, når jeg på et tidspunkt, langt ude i fremtiden, skal flytte i egen lejlighed.

I har nu muligheden for at vinde en valgfri plakat i størrelsen 50x70 cm. Hvad siger I så?

For at deltage skal I:
  • Like VisseVasse på facebook HER
  • Follow mit på Bloglovin' HER - giv også gerne indlægget et lille hjerte.
  • Smide en kommentar under dette indlæg, med den plakat, du allerhelst vil have fingrene i
Vinderen finder jeg om et par uger! Held og lykke!

Dette indlæg er sponsoreret.

søndag den 25. maj 2014

Sohu Wallstickers


Wallstickers er en fed måde at få lidt personlighed ind i et rum. Det er et naturligt blikfang med kunst på væggene, og klistermærkerne bliver på en måde en mere integreret del af boligen end et maleri. På Sohu-Wallstickers har de et enormt bredt udvalg, der spænder over wallstickers til børneværelset, badeværelset, køkkenet og stuen. Der er tekster og figurer, citater og billeder, og meget, meget mere. Særligt er der fokus på at give børn nogle spændende muligheder, og hvor fint ville det ikke lige være at indrette et pigeværelse med en hest, et drengeværelse med en traktor eller et babyværelse med små ugler på en gren? Indtil videre tror jeg dog at jeg holder mig til verdenskortet, som jeg tilgengæld også synes er rigtig flot!

Hjemmesiden er bygget utrolig simpelt op, og inddelt i kategorier, der gør det meget overskueligt at søge efter det man har brug for. Under hver kategori kan man også vælge om man er til flerfarvet eller ensfarvet, hvilket også gør det noget lettere at udvælge de helt rigtige wallstickers.

Dette indlæg er sponsoreret.

Grundled Giveaway Winner


Jeg har fundet vinderen af min giveaway i samarbejde med Grundled, og jeg har sendt en mail til Jane Tvede, der blev den heldige vinder!

Følg med imorgen, for der kommer en ny konkurrence på bloggen!

H&M Jumpsuit


Måske har I set min korte buksedragt fra Moxy Copenhagen? Jeg har været rigtig glad for at bruge den nu her, hvor vejret er blevet bedre, så da jeg fandt den her hos H&M, blev jeg nødt til at bestille den hjem, så jeg også har én, der er mere enkel. Den er super behagelig at have på, og jeg er vild med den åbne ryg. Den skal nok blive brugt flittigt her til sommer, det er jeg ikke i tvivl om!

lørdag den 24. maj 2014

Healthy Rhubarb Pie





Jeg elsker rabarber. Det må faktisk være min yndligsingrediens i det søde køkken. De er fulde af smag, og både syrlige og søde. Særligt når de bliver bagt, synes jeg de er lækre! Hvem ville sige nej til en crumble lavet med friske rabarber? Ikke mig!
Jeg er desværre så uheldig at de rabarber, vi havde i haven, er gået til. Da det blev rabarbertid gik jeg ud i haven og kiggede, men der var ingen rabarber. Piv. Så nu bruger jeg enhver lejlighed til at hamstre rabarber hos venner og familie, der ikke skal bruge dem. Jeg har renset dem og skåret dem i stykker, og nu ligger de i min fryser og venter på at blive brugt til lækre tærter, crumbler og kompotter (til havregrød, pandekager, skyr, trifli og andre lækre sager). Jeg tænker også at jeg skal prøve at bruge friske rabarber til min oldemors tærte. Forleden tog jeg et par stykker op, og tryllede en lækker tærtebund frem, som de kunne blive placeret på sammen med skyrcreme, efter de var blevet bagt. Og det blev nok en af mine mest vellykkede sunde opskrifter! Man skulle ikke tro det, men kagen er uden mel, sukker og smør. Prøv dem, så snart du har mulighed for det!

Opskrift til 10 små tærter:
100 g. havregryn
25 g. mandler
25 g. kokosfibermel
et nip salt
1/2 tsk. vaniljepulver
1 banan (ca. 100 g.)
100 g. skyr
10 g. kokosolie
Skyrcreme:
200 g. skyr
50 g. philadelphia
1 spsk. honning
1/2 tsk. vaniljepulver
Bagte rabarber:
20 stykker rabarber, der passer ned i dine tærteforme
1 spsk. honning
  1. Blend havregryn og mandler til det er helt fint i en lille blender eller minihakker.
  2. Bland haregryn/mandelmelet med kokosfibermel, et nip salt og vaniljepulver i en skål.
  3. Blend banan med skyr.
  4. Smelt kokosolien i en lille skål i mikroen, og blend det ind i banan/skyr massen.
  5. Hæld banan/skyr/kokosolie over i de tørre ingredienser, og rør/ælt det godt sammen til en ensartet og fast dej.
  6. Fordel dejen i små tærteforme, der er foret med bagepapir. Tryk også dejen godt op ad siderne.
  7. Bag tærterne ved 180 grader i 15-20 min. til de er let gyldne, og lad dem køle helt af.
  8. Rør philadelphia, honning og vaniljepulver grundigt sammen til det er en ensartet cremet masse.
  9. Rør skyren i og smag evt. til med lidt ekstra honning
  10. Fordel skyrcremen i de afkølede tærtebunde, og sæt dem på køl. Gerne et par timer.
  11. Skyl og rens dine rabarber, og skær dem i passende stykker.
  12. Læg dem på en bageplade med bagepapir eller i et fad, og fordel honningen over.
  13. Bag dem ved 180 grader i 10-15 min. eller til de er mørre og saften bobler.
  14. Lad rabarberne køle let af, og læg dem to og to ovenpå de kolde tærter.
  15. Server og nyd!
TIP: Hvis jeg havde haft det, ville jeg have toppet med lidt frisk mynte. Både for smags- og synsskyld

fredag den 23. maj 2014

Home Workout: Tricep Dips



Her en øvelse til "mormorarmene", altså bagsiden af armene, også kaldet triceps. Find dig en stol/bænk, der er ca. i knæhøjde, og sæt hænderne på kanten. Lad dig køre langsomt ned til dine albuer danner en 90 graders vinkel, og stræk dig så langsomt op igen. Spænd i mave, ryg og lår, så du holder dig så ret som muligt, mens øvelsen udføres. Lav 10-15 gentagelser og 3 sæt.

Øvelsen kan gøres sværere ved også at have benene på en stol, eller ved at tage en vægtskive med, så du har nogle flere kilo at flytte rundt på. Øvelsen kan også gøres lettere, ved at bøje benene.

torsdag den 22. maj 2014

Soundpod


Se lige de høretelefoner! Er de ikke cool? Jeg har aldrig før set mønstrede varianter, blot de farvede. Jeg kunne nu godt blive fristet til at bestille et par hjem. De mussel malede er særligt fine, synes jeg! Samtlige 24 forksellige earpods på Soundpod står nemlig kun til 60 kr., og det er da en meget, meget fair pris. De 24 par er vidt forskellige, så der er noget til enhver smag. Fælles for dem alle er dog at de er farverige og i samme facon. Headsettet passer til både mobiler, computere og tablets, og kan derfor anvendes til mange forskellige formål. Ligesom på de fleste andre høretelefoner er der en volumenknap, så du kan styre lyden, mens telefonen ligger i lommen. Der er også indbygget mikrofon, så man kan føre en samtale uden at gå med telefonen op til øret. Det er en funktion jeg ofte bruger, når jeg er ude og gå ture!

Dette indlæg er sponsoreret

Outfit: 130514



 skjorte: H&M - kjole: Forever21 - ring: arvestykke - slip ons: Topshop - perleøreringe: en gave fra Thailand

Jeg fandt den her kjole i mit skab forleden og blev helt glad. Jeg havde nemlig glemt alt om den, men den er faktisk rigtig fin. Og så passer min lyseblå skjorte til alt, synes jeg.

onsdag den 21. maj 2014

GODmorgenmad


Det er længe siden I har fået en opskrift på havregrød, og det må vi hellere gøre noget ved! Havregrød er nemlig stadig min favorit morgenmadsspise - uden tvivl! Når jeg, som her, tilføjer en masse nødder, kerner og frø bliver det bare endnu bedre, og sommerbær sætter prikken over i'et. Jeg blander altid min havregrød aftenen inden den skal spises, og sætter den så i køleskabet natten over. Om morgenen skal jeg så blot tage skålen ud af køleskabet, give den 2 min i mikroen, og så toppe den med topping, som jeg også har forberedt aftenen før. Det sparer tid, men giver mig stadig mulighed for lækker morgenmad! Win!

Opskrift på havregrød med nødder, kerner og frø til 1 person:
1/2 dl. havregryn
1 tsk. kokosmel
1 tsk. hørfrø
1 tsk. solsikkekerner
1 tsk. græskarkerner
1 tsk. hakkede mandler
1 tsk. hakkede hasselnødder
1 tsk. hakkede valnødder
et nip salt
et nip vaniljepulver
1 1/2 - 2 dl. vand
5-10 hindbær, most

  1. Bland alle ingredienser, pånær hindbær, og sæt den i køleskabet natten over (eller lav den med det samme, hvis du ikke forbereder din morgenmad aftenen før)
  2. Rør i grøden, og giv den 2 minutter i mikroen.
  3. Rør grøden igennem igen, og top med moste hindbær. 
  4. Spis og nyd!

tirsdag den 20. maj 2014

Bianco Espadrillos




Jeg manglede et par enkle, sorte og lave sko til sidste skoledag, og de her fra Bianco var super fine til formålet, synes jeg! Jeg glæder mig til at vise jer mit kostume. Hvis I følger med på Instagram (@MarieJosiasen) har I nok allerede set lidt til det... Det er stort, blåt og i tyl!

mandag den 19. maj 2014

Outfit: 080514




Jeg synes livet er lidt hårdt ved mig for tiden. Nok ikke mere, end det er for andre teenagere, der er godt og grundigt skoletrætte og snart færdige med 9. klasse. Ikke desto mindre synes jeg det er synd for mig, særligt når det kombineres med søvnløse nætter og tilhørende hovedpine, sygdom i familien og et ben, der ikke helt vil som jeg vil. Jeg tæller i hvert fald ned til dagen, hvor jeg kan gå ud af skolen for sidste gang. 6 skoledage, og jeg er F Æ R D I G. Altså pånær eksamner, men det venter jeg lige et øjeblik med at flippe ud over. Næste lyspunkt i mit liv er sidste skoledag, og så må jeg tage den derfra. Nok piveri fra mig... Jeg håber I har det godt!<3

søndag den 18. maj 2014

Silhouettes






Vi får taget nogle sjove og anderledes billeder til valgfag, og det er rigtig spændende at prøve. Jeg har vist jer nogle fine forårsbilleder og nogle portrætbilleder. Denne gang arbejdede vi med silhuetter, så Emma og jeg morede os med at finde sjove rekvisitter i teatergarderoben. Jeg synes virkelig at billederne, af både mig og Emma, er blevet super fine og sjove. Særligt de to nederste synes jeg er blevet gode!

Kan I lide dem? Og har I en favorit?

lørdag den 17. maj 2014

Overbelastning?

trænings-selfies fra de sidste måneder - følg med på insta: @MarieJosiasen

Træning fylder rigtig meget i min hverdag. Jeg synes faktisk ofte at det er sværere at holde hviledage, end at tage op og træne. Styrketræning og løb har været mine fokuspunkter de sidste måneder, plus en times cirkeltræning om ugen, og jeg har virkelig været motiveret til at komme udenfor og løbere længere og længere. I det hele taget har jeg været inde i en periode, hvor 5-6 gange træning på en uge har været normalt, og jeg har virkelig nydt hver en time, der er blevet brugt i fitness eller i skovene. Det er blevet så fast en del af min dagligdag, at jeg har rigtig svært ved at undvære det, og derfor er det ikke med min gode vilje, at jeg bliver nødt til at erkende, at min krop lige nu siger fra. Mit venstre underben opfører sig mærkeligt, og jeg må acceptere at jeg ikke kan løbe eller træne ben med tunge vægte lige pt. Det startede som en irritation i læggen, der føltes som om at min læg kunne gå i krampe, hvert øjeblik det skulle være. Det var dog ikke så slemt at jeg ikke kunne træne, jeg sørgede bare for at strække den godt ud. Men her i løbet af ugen har smerten rykket sig om på forsiden at mit skinneben, og trækker nu også op i knæet. Det er værst når jeg løber, men kan også komme ud af det blå eller blot ved en gåtur. Det er meget frustrerende. Jeg har holdt 3 dage helt uden træning, og igår var jeg så oppe og træne overkrop. Jeg tog 5 min på en crosstrainer, blot for at afprøve benet, men jeg kunne godt mærke at det ikke var godt. Jeg må fortsat tage den med ro, men jeg ender nok med at tage et smut til lægen, hvis det ikke snart bliver bedre. Selvom jeg har trænet meget, og det derfor er naturligt at min krop siger lidt fra, synes jeg stadig det er træls, og noget, som jeg gerne vil have overstået i en fart.

Har I haft skader? Har I nogle gode råd til hvad jeg kan gøre?

fredag den 16. maj 2014

Luxplus Parfumer



Nye parfumer kan man vel altid bruge? Jeg har en tre-fire stykker jeg skifter imellem, men jeg overvejer at anskaffe mig en ekstra. Og så kunne valget godt falde på en af ovenstående.

Rose The One fra Dolce Gabbana har Emma, og den dufter godt. Jeg har dog haft lidt stramt med prisen, men hos Luxplus er den rigtig billig! Faktisk til under halv pris! Så måske det alligevel skulle være nu, at jeg skal anskaffe mig en? Den dufter friskt og kraftigt, men på ingen måde tungt.

Den lille, blomstrede Daisy fra Marc Jacobs, er vel en parfume, som stort set alle ønsker sig på et tidspunkt - også mig. Om ikke andet, så bare fordi den ser noget så fin ud! Igen er duften meget "blomsteragtig", og det er klart den slags parfumer jeg er mest til. Det skal ikke være for tungt og parfumeret, for så synes jeg let at det bliver for meget.

Den sidste parfume, jeg har taget med i dette indlæg, er faktisk ikke min favorit, men derimod min mors. Jeg forærede den til hende i mors dags gave, og jeg synes også at den dufter rigtig godt. Dog er den lidt for "voksen" til min smag, men også denne er at finde rigtig billigt hos Luxplus!

Dette indlæg er sponsoreret

Fuldkorns Hveder



Jeg gik hvede-amok, og bagte også fuldkornshveder i går. Jeg må indrømme at jeg er mest til den "plain" udgave, men dette er et udemærket alternativ, der stadig har den lækre kardemommesmag og luftige konsistens. Uden tvivl en opskrift jeg vil vende tilbage til - også når det ikke er Store Bededag.

Opskrift til 16 fuldkornshveder:
1 dl. mælk
1 dl. vand
50 g. gær
1 spsk. sukker
1 æg
250 g. fuldkornshvedemel
1 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt
2 spsk. flydende fedtstof (eller smeltet smør)
ca. 225 g. hvedemel

  1. Lun mælk og vand til det har lillefingertemperatur.
  2. Rør gær, sukker og æg ud heri.
  3. Bland fuldkornsmel, kardemomme og salt i en stor skål (evt. en røremaskine hvis du ejer sådan en)
  4. Hæld mælkeblandingen og det flydende fedtstof i, og rør det godt sammen. 
  5. Tilføj hvedemelet lidt ad gangen til du har en fast, men stadig smidig dej. Det er ikke sikkert alt melet skal bruges, for dejen skal ikke være for tør.
  6. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
  7. Hæld dejen ud på at meldækket bord og ælt den igennem.
  8. Del dejen i 16 lige store boller, og placer dem med ca. 1 cm. mellemrum på en bageplade med bagepapir.
  9. Lad dem hæve yderligere en time under et viskestykke.
  10. Pensl hvederne med æg
  11. Bag dem ved 180 grader i 15-18 min. til de lyder hule når du banker under dem.
  12. Lad dem køle helt af på en rist.
  13. Server dem efter en tur på brødristeren eller i ovenen, sammen med rigeligt koldt smør og evt. ost.