torsdag den 31. juli 2014

Nike Lunareclipse 4






For efterhånden et godt stykke tid siden, skrev jeg et indlæg om en overbelastning i mit skinneben. Flere gange har jeg troet at det var ovre, for så efterfølgende at få rigtig ondt efter en løbetur. Så jeg endte med at holde mange(!) ugers pause efter anbefaling fra lægen. Det tætteste hun kom på en diagnose var, at det var en overbelastning, der skulle have ro. Jeg var rigtig frustreret over det, og endte derfor med at tage få en tid hos en sportsmassør. Han masserede mit skinneben i 20 minutter, og gav mig et ØMT ben og blå mærker med hjem - samt en bemærkning om at det måske var mine sko den var galt med. Og ganske rigtigt. Efter en løbestilsanalyse fandt vi ud af at jeg pronerer - meget. Det vil sige at jeg falder indad på mine fødder når jeg lander, og mine sko har slet ikke støttet nok, hvilket til sidst har irriteret mine muskler i hele underbenet. Efter at have snakket om forskellige muligheder og prøvet en masse forskellige sko, faldt valget tilsidst på disse Nike Lunareclipse 4, som er den Nike sko, der giver bedst pronationsstøtte. I virkeligheden kunne jeg godt bruge en sko med endnu mere støtte, men dem jeg prøvede, sad ikke behageligt på min fod, hvilket selvfølgelig også er enormt vigtigt når man investerer i nye sko. De minder på mange måder om mine gamle Lunarglide, men de giver altså mere støtte, hvilket jeg har brug for. Jeg har løbet de første par ture i dem, og de lever klart op til forventningerne. Det er SÅ skønt at være tilbage i løbeskoene! Så nu krydser jeg fingre for at skaden holder sig langt, langt væk! Jeg gør i hvert fald mit, og forsøger at tage den med ro til at starte med, så jeg ikke får mig en ny overbelastning.

onsdag den 30. juli 2014

Birkenstock




Birkenstocks var på min liste over ting, som jeg aldrig troede at jeg skulle købe. Først syntes jeg at de var grimme, så synes jeg egentlig at de var fine nok, men også lidt smådyre og overhypede. Men, men, men. Så købte min mor et par i Holland, hvor de kun kostede 410 kr., og efter jeg havde lånt dem, blev jeg nødt til at have mit eget par. Jeg kunne næsten ikke være andet bekendt, når nu de var så billige. Vel?

Nectarine Grill Salad




Det er sommer, og hos os betyder det grillaftener. Jeg er vild med grillmad, og synes at maden får en helt speciel smag af grill, som virkelig er smagen af sommer - på lige fod med gammeldaws is, danske jordbær og friske ærter. Vi er ikke så kreative når det kommer til de ting, der bliver grillet. Ofte er det kød i form af kylling, pølser, koteletter, svinemørbrad, spareribs eller en friskfanget fisk, og hvis vi rigtig flotter os ryger der også et par majskolber på. Derimod laver vi forskellige lækre salater, og denne er en ny favorit! Den består kun af tre hovedingredienser og en dressing, og er dermed også en dejlig simpel salat. Det særlige ved denne salat er at den ikke kun smager godt til grillmad - den smager selv af grill, da nektarinerne bliver grillet! Prøv den næste gang i tænder op i grillen!

Opskrift til salat med grillede nektariner til 5 personer:
1 lille salathoved eller 1 pose blandet salat (brug din yndlings og eventuelt flere slags)
3 nektariner
lidt olie
frisk parmesanost
dressing:
1 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico eddike (vælg en velsmagende en af slagsen)
1 tsk. honning
salt & peber

  1. Skyl og tør salaten, og skær eller bræk den i mundrette bidder.
  2. Skær nektarinerne i både og pensl dem med en smule olie.
  3. Grill dine nektariner på en lun grill (eller en grillpande) til de får fine grillstriber. Pas endelig på at din grill ikke er alt for varm, da nektarinerne så vil blive sorte og brænde fast. Vi gjorde det, at vi lagde nektarinerne på, da grillen næsten lige var blevet tændt og altså stadig var for kold til at grille kødet.
  4. Lad nektarinerne køle lidt af.
  5. Pisk dressingen sammen og smag den til.
  6. Vend 2/3 af dressingen i salaten sammen med nektarinerne.
  7. Riv en passende mængde parmesanost i flager (brug et meget groft rivejern eller en osteskærer) og fordel dem over salaten.
  8. Dryp med det sidste dressing og server.

Outfit: 250614



kjole: H&M - sko: MaryB - øreringe: Zencille - taske: H&M

Så fik i mit dimissionsoutfit at se. Jeg var så glad den aften! Glad, lettet, tilfreds og stolt. Min kjole fra H&M var fuldstændig perfekt til anledningen - jeg synes simpelthen den er så fin! 

Jeg ved at dette indlæg er meget forsinket i forhold til datoen, men skal vi ikke bare ignorere det?

tirsdag den 29. juli 2014

Holland #5









Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set så smukke solnedgange som dem i Holland! Virkelig! Det slog vestkysten! Vi fjollede lidt rundt dernede den ene aften: løb om kap, badede, stod på hænder og tog billeder. Jeg synes det er blevet nogle enormt fine og rare billeder, der på mange måder har fanget stemningen.

Holland #4








Lidt mere Hollandsstemning. Her fra dejlige dage på stranden i høj sol, et smut i tivoli og en lækker middag i solnedgangen nede på stranden, på vores sidste aften. Seriøst, vi fik god mad! Og hvor var det dog flot at sidde der, og se solen gå ned! Stranden var faktisk overraskende god. Der var lækkert sand og store bølger, der var sjove at kaste sig i. Sidst men ikke mindst kørte der en isbil og en strandbar, der solgte den B E D S T E iskaffe, rundt på stranden, så vi ikke skulle gå langt for at spise dagens daglige is eller købe en kold flaske vand. Behøver jeg sige mere?

Efterskole Pakkeliste


Efterskole bliver ikke bare en overvældende oplevelse, når jeg starter. Der er også enormt mange forberedelser, ting der skal pakkes, købes og gøres klar. Men faktisk så giver det mig en hvis grad af ro, når jeg skriver lister og gør klar. Det er nok min måde at forberede mig mentalt på de nye ting, der skal ske. Jeg er ikke typen, der lader stå til og pakker aftenen før, for det er enormt vigtigt for mig at have det rigtige med og er godt forberedt, så jeg føler at jeg har styr på det.
Min pakkeliste er blevet virkelig(!) lang, og I kan se den herunder. Måske I kan blive inspirerede af den hvis I selv står og skal afsted?

Tøj
Undertøj
Strømper (både almindelige og ankelstrømper)
Varme sokker
Strømpebukser
Shorts
Knælange shorts
Cykelshorts
Jeans
Jogging bukser
Nederdele
Kjoler
Toppe
T-shirts
Langærmede t-shirts
Cardigans
Hættetrøjer
Sweaters
Buksedragter
Bikini
Badedragt

Sko
Sutsko
Klipklapper
Sandaler
Sneakers
Slip ons

Værelse
Dyne + pude
Rullemadras
Sengelinned (2 sæt)
Bedrollers
Puder
Bamse
Vækkeur
Bøger
Kasser til opbevaring
Billeder
Vasketøjskurv/pose
Tæppe
Bøjler
Krus + ske + gaffel
Nescafé + the
Forlængerledning med flere stik
"Pynteting" (planter, nips, bordspejl, plakater osv.)

Elektronik
Kamera + oplader + memorycards + ekstra batteri
iPhone + oplader + høretelefoner
Højtaler + oplader
Mac + oplader
Powerbank + oplader

Praktiske ting
Pung
Pas
Sygesikringsbevis (både blåt og gult)
Solbriller
Cykel
Cykelhjelm
Cykellygter
Sovepose
Liggeunderlag
Turtaske
Jakke(r) (til forskelligt vejr og alt efter årstid)
Regntøj
Gummistøvler
Skitøj (til vores Norge-tur)
Håndklæder (til krop, hår og hænder)
Viskestykker
Affaldsposer
Vaskepulver
Tape
Elefantsnot
Tegnestifter
Limstift
Saks
Drikkedunk

Sport
Løbesko
Indesko
Lange tights
Mellem tights
Korte tights
Sports bh'er
Langærmet sports t-shirt
Sports toppe
Sports t-shirts
Løbejakke
iPhone-sportsarmbånd

Skole
Skoletaske
Penalhus
Blyanter
Viskelæder
Blyantspidser
Farver
Kuglepenne
Passer
Vinkelmåler
Lineal
Overstregningstuscher
Små post its
Lommeregner
Formelsamling
Kalender

Toiletsager
Toiletpung
Større taske/net (til at transportere bade-ting fra værelset og ud til badeværelset)
Tandbørste
Tandpasta
Hårbørste
Elastikker
Shampoo
Balsam
Ansigtsrens
Ansigtscreme
Ansigtsmaske
Bodyscrub
Kropssæbe
Bodylotion
Deodorant
Solcreme
Kløestillende creme
Klorhexidin
Plaster
Vabelplaster
Skraber + ekstra blade
Vatrondeller
Vatpinde
Trusseindlæg + bind
Makeupfjerner
Makeup
Parfume
Panodil
Eventuel medicin

mandag den 28. juli 2014

Spaghetti Carbonara



Nogle gange er det altså bare en pastaret, der skal til. Det er for eksempel det, der skal til, aftenen inden min far skal løbe marathon. Kulhydratdepoterne skal fyldes helt op, og det betyder store(!) mængder pasta. Når vi har været i Hamborg på marathon-tur, har vi en italiensk stamrestaurant, som vi kommer på aftenen inden, hvor carbonara er den ultimative før-marathon-favorit. Så selvfølgelig var det denne marathonret, jeg serverede for min far dagen inden han skulle være med på et stafethold til en ironman. Det var mit første forsøg med denne ret, og jeg, der troede at det var svært, blev positivt overrasket. Det var såre simpelt og tog næsten ingen tid. Og smagen, ja den var helt i top! Faktisk synes jeg at denne var bedre end restaurant udgaven, som jeg tit synes bliver lidt kvalm. Lav din egen carbonara næste gang du vil forkæle dig selv og din familie, men uden at bruge timer i køkkenet! Og server meget gerne den grønne salat til!

Opskrift på Spaghetti Carbonara til 5 sultne personer:
500 g. fuldkorns spaghetti
200-300 g. god bacon
1 tsk. smør
1 løg i tern
1 dl. piskefløde
2 store æg
friskrevet parmesan
friskkværnet peber
friske krydderurter (basilikum er altid et hit til italiensk!)
  1. Skær bacon i tern, og steg det på en varm pande til det er sprødt.
  2. Overfør baconen til fedtsugende papir, og lad det køle af.
  3. Sæt pastaen over at koge.
  4. Når pastaen er sat over at koge, smeltes smøret på den pande, som du stegte bacon på, og løget tilføjes.
  5. Steg løgene til de er bløde og gennnemsigtige.
  6. Dræn pastaen når den er al dente (altså færdig, men stadig med bid).
  7. Tilsæt fløden til de bløde løg, og lad den bruse op.
  8. Fjern panden fra varmen, og rør med det samme æggene i.
  9. Tilføj hurtigt pastaen og baconen, og vend det hele rundt.
  10. Server med generøse mængder friskrevet parmesan (gerne i flager), friskkværnet peber og lækre krydderurter. Og meget gerne salaten, som I får opskriften på nedenunder.
Opskrift på grøn salat med senneps vinaigrette:
lækre, grønne, blandede salater
senneps vinaigrette:
1 tsk. honning
1 tsk. sennep
2 tsk. hvidvinseddike
2 tsk. olivenolie
  1. Skyl og tør salaten, og riv den i mundrette bidder.
  2. Pisk vinaigretten sammen, og vend den med salaten.
  3. Server med det samme.

Holland #3









Billeder fra en skønherlig gåtur i overskyet vejr i Holland. Ægte familieidyl og hjortesafari i rar forening.

Zandvoort Sunset




Der var de fineste solnedgange i Zandvoort, hvor vi boede i Holland. En aften tog min mor de her billeder af mig, som jeg faktisk synes blev ret fine. Hvad synes I?

søndag den 27. juli 2014

Holland #2 Amsterdam











Jeg har aldrig været i så charmerende en by som Amsterdam! Det overgik alle mine forventninger, men var også lidt mere touristet og hektiskt i centrum end jeg havde forestillet mig. Men de små, hyggelige kvarterer omkring kanalerne ville jeg gerne tilbage og snuse lidt mere rundt i. Det var også her vi brugte størstedelen af den dag, som vi tilbragte i den hollandske hovedstad. Vi var på kanalrundfart, og så slentrede vi ellers lidt rundt og kiggede, spiste madpakker med fødderne dinglende ud over kanalen, besøgte en husbåd og et blomstermarked, og fik en stor is. Amsterdam er bestemt en by jeg skal tilbage til!