mandag den 29. september 2014

Biograftur


Efterskolernes Dag i går gik simpelthen så godt! Vi havde over 300 familier på besøg og over 180 meldte sig ind til de næste skoleår. Det er rekord. Det var en hektisk dag, men med enormt god stemning, og vi gik alle meget trætte i seng. Derfor var vi glade, da dagens program stod på morgenmad en time senere, og herefter biograftur. Hele skolen gik til Nørre Åby Bio, hvor The Maze Runner blev sat på, bare til os. Det er sådanne små, rare afbræk fra hverdagen, der gør efterskole til noget helt specielt og fantastisk.

lørdag den 27. september 2014

Eshoes


Jeg er netop blevet præsenteret for webshoppen Eshoes, der er en online skobutik. Deres udvalg er stort, og rummer flere af de mærker, der er blandt mine egne favoritter. Fx. New Balance, Converse og Vagabond, hvor ovenstående sko er fra. Lige nu går jeg nemlig lidt og leder efter et par nye efterårssneakers, og dem jeg har valgt ud på collagen ovenover kunne være nogle gode bud. Der er bare så mange fede sneakers, at det kan være svært at beslutte sig!

Både fragt og ombytning er gratis hos Eshoes, hvilket også er et stort plus! At købe sko online kan godt være lidt risky, for det er enormt vigtigt at skoene passer og er rare at gå i. Og så er det altså virkelig dejligt at have muligheden for at sende sine sko tilbage, hvis det alligevel ikke var de rigtige man havde fået fat i.

Jeg vil fortsat overveje at bestille et par sneakers hjem, og imens kan I jo tage et kig på deres udvalg, der faktisk også rummer læderjakker fra Primeboots! Særligt de mønstrede sneakers fra Vagabond lokker, da de lige nu også er sat utrolig meget ned! For udsalgsvarer, er der også mange af hos Eshoes.


Pooldykning





Jeg har haft dykning som linjefag siden jeg startede på NÅE. Det har været en spændende oplevelse, og vores første pooldyk gik også problemfrit. Det var en ret vild og enormt fed oplevelse, at trække vejret under vand. Vores sidste pooldyk, der var i onsdags, gik dog ikke helt som forventet - på trods af at jeg havde fået de S E J E S T E lyserøde svømmefødder. Jeg fik problemer med at tømme min maske for vand, og gik helt i baglås, da jeg følte at jeg trak vand ind gennem næsen. Det var en enormt ubehagelig oplevelse, og jeg kunne slet ikke samle mig igen. Derfor er jeg også i tvivl om hvorvidt jeg skal med ud og dykke i åbent vand på næste onsdag og torsdag. Jeg har hele tiden vidst at dykning ville blive en udfordring - det har hele tiden været meningen - men jeg har også aftalt med mig selv, at jeg ikke vil overskride mine grænser så meget, at det føles decideret utrygt og ubehageligt. Og netop sådan ville jeg måske føle det, hvis jeg skulle i havvand, hvor sigten er dårlig, og der er strøm og bølger. Jeg føler mig simpelthen ikke erfaren nok, og selvom dykning ikke som sådan er farligt, er der da visse risici ved at bevæge sig ned under vandet, og det er jeg måske ikke helt klar til. 

Dykning har været en vild og anderledes oplevelse, og jeg er glad for at jeg har prøvet, men jeg er nok også nået til den konklussion, at det aldrig rigtig bliver min ting. Og det er egentlig også okay.

fredag den 26. september 2014

Weekendgave




Weeeeeeekend! Arh, hvor er det rart. Selvom jeg bliver på skolen i denne weekend, er det noget mere afslappende end den almindelige hverdag, så det bliver virkelig rart at få slappet lidt af. Imorgen står vist bare på afslapning, dans for nogens vedkommende, og hygge, inden det på søndag går løs til Efterskolernes Dag. Jeg glæder mig til begge dele.

Min far var så sød at komme forbi med en lille "weekendgave", da han havde fri fra arbejde i dag. Han arbejder ikke mere end 10 minutter herfra, så det er dejligt let for ham lige at smutte forbi med lidt fra dem derhjemme. Weekendgaven bestod af et enormt fint net fra Søstrene Grene, som jeg har kigget på flere gange, kobberfarvede klips, et kort med en lille hilsen, magasinet Woman, der i denne måneds nummer indeholder en artikel, som jeg meget gerne vil læse, mine yndlingsvingummier, og en paraply, som jeg virkelig har manglet, når vi skal gå fra KB og over til hovedbygningen i dårligt vejr. Virkelig en fin, lille gave, og virkelig en sød, sød familie, jeg har, der gider forkæle mig lidt med små ting, når jeg har allermest brug for det.

Matematikemnedage






De sidste to dage har stået i matematikkens tegn her på skolen. Vi har fået lov til at lege arkitekter for et par dage, og det har været skideskægt! Jeg går stadig med en lille arkitektdrøm i maven, så det har virkelig været en sjov opgave. Min gruppe og jeg designede et elevhus til en efterskole, og endte med at vinde en 2. præmie for den bedste matematik. Yes! Der er også blevet klippet en film sammen, som I kan se HER. Der kan I måske også give jer et indtryk af de andre flotte bygninger, der blev bygget. Valget stod mellem at bygge et badeland, en mulithal, en lufthavn eller et elevhus, og der var virkelig mange flotte og imponerende bud!

onsdag den 24. september 2014

Efterskolernes Dag


På søndag åbner alle landets efterskoler dørene op for unge mennesker, og deres familier, der går og leger med tanken om et år på efterskole. Arrangementet varer fra 13 til 17, og giver dig mulighed for at komme rundt og besøge så mange skoler, som du har lyst til.

Hos os indebærer Efterskolernes Dag en rundvisning med en elev, et infomøde med Kåre, vores forstander, og et møde med en lærer, hvor man kan drikke en kop kaffe, spise en bolle eller et stykke kage, og få svar på de sidste spørgsmål, der måske har meldt sig.

Jeg var selv afsted til efterskolernes dag for to år siden. Det var her jeg for alvor blev bidt af idéen om et år væk hjemmefra med nye mennesker og nye oplevelser. Ved et tilfælde fandt jeg Nørre Åby Efterskole på nettet, og da den lød spændende, beslutttede vi at tage ud og se på den som den første til efterskolernes dag. Vi havde et par andre i baghånden, hvis nu NÅE alligevel ikke skulle være stedet for mig. Det var dog ikke nødvendigt. Så snart jeg trådte indenfor døren, vidste jeg, at dette var det rigtige sted for mig. Jeg havde ingenting at sammenligne med, ud over min folkeskole, men jeg kunne med det samme mærke at dette sted var det helt rigtige. Samme dag blev jeg skrevet op, og nedtællingen begyndte.

Selvom jeg var skrevet op, var jeg også ude og kigge sidste år. Blot for at opleve stemningen endnu en gang, og for at min far også kunne se skolen. Han var nemlig ikke med første gang vi besøgte NÅE. Og igen kunne jeg mærke, at dét her, det var bare det jeg skulle.

På søndag er det så min tur til at vise skolen frem. Min tur til at give et godt indtryk og forhåbentlig give nogle nye lysten til at starte på NÅE. Lige nu er det vores skole, men om et år, er det nogle andre, der spiller pool, ser film i Bogart og sover i vores senge. Det er mærkeligt at tænke på, men jeg glæder mig alligevel til på søndag, for jeg tror virkelig at det bliver en sjov dag! Jeg er stolt af NÅE og viser gerne dette skønherlige sted frem til alle, der også har lyst til at prøve kræfter med efterskolelivet.

Jeg synes bestemt at I skal overveje at tage på efterskole! Og hvis I gør det, skal I bestemt tage afsted til Efterskolernes Dag. Det er enormt rart at se skolen i virkeligheden, og få et indblik i de muligheder og tilbud der er. Og så vil jeg da gerne slå et ekstra slag for NÅE - gør jer selv den tjeneste at overveje den!

mandag den 22. september 2014

Rundvisning på NÅE


For nogle uger siden havde vi besøg af to drenge og et videokamera. Et par gamle elever havde fået til opgave at filme skolen, så der kunne komme en rundvisning på nettet. NÅE er altså, rent objektivt, den bedste efterskole, så gør jeg selv den tjeneste at tage et kig på videoen. I kan også se den for at få et indblik i, hvor jeg bruger min hverdag, hvis I er interesserede i det. Hvis Nørre Åby Efterskole kunne være noget for dig, er du meget velkommen til at komme på besøg! Enten til efterskolernes dag, der er nu her på søndag, eller til en privat rundvisning. Hvis I kommer forbi, må I love at sige hej!

søndag den 21. september 2014

Weekend


Jeg har været hjemme i denne weekend for at holde Rasmus' fødselsdag. Det har betydet at jeg har haft tid til bare at tulle lidt rundt, få skrevet nogle indlæg til bloggen, plukket ting i haven, spist sen morgenmad og hygget mig med min familie. Det er så rart at være hjemme, men jeg glæder mig også uendelig meget til at komme tilbage til skolen i aften. Jeg tror faktisk at det er meget sundt, at komme til at savne skolen lidt, for det giver mig ny energi og nyt gåpåmod til den kommende tid! For ingen tvivl, efterskole er hårdt, men det hele værd! Så at komme hjem og få en puster en gang i mellem, er helt i orden. 

I dag ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal. Måske skal jeg løbe en tur, måske skal jeg på stadion, måske skal jeg bare være herhjemme. Jeg ved det ikke rigtig endnu, og regner bare med at tage det som det kommer. Først og fremmest tror jeg, at jeg vil stå op, og så må vi se hvad dagen bringer, inden jeg i aften skal tilbage til NÅE.

lørdag den 20. september 2014

Julie Sandlau


Jeg har før nævnt smykker i oxideret sølv her på bloggen. Jeg synes stadig det er noget af det pæneste, og jeg har stadig ikke fået taget mig sammen til at købe noget. Det er som om at jeg har enormt svært ved at retfærdiggøre købet af nye smykker, hvis det blot er til mig selv og uden nogen særlig anledning. Når jeg skal tage beslutningen bliver jeg altid lidt nærrig, hvilket jeg så fortryder senere.

Classic kollektionen her fra Julie Sandlau er ellers utrolig fin! Den fåes også i andre metaller, men igen er det versionen i det mørke sølv, som jeg er faldet for. Jeg synes tit at almindeligt sølv kan være lidt for "shiny", og guldsmykker går jeg sjældent med. Et andet dilemma er nemlig, at hvis jeg køber nye smykker, så skal passe til de smykker, jeg altid går med. Disse omfatter en lille ring i sølv, en forholdsvis stor, antik ring med en blomst, og min oldemors gamle sølvring med et stykke rav. Jeg kunne dog godt se det helt enkle armbånd fra ovenstående collage sidde omkring mit håndled. Det tror jeg faktisk ville se ret fint ud. Ellers er øreringene også ret så fine. Dem skifter jeg med jævne mellemrum og til særlige lejligheder, og her er det rart at have noget at skifte mellem. Skal, skal ikke? Der er i det hele taget utrolig mange flotte smykker på markedet, og det kan godt være ret svært at beslutte sig!

Dette indlæg er sponsoreret.

Lilly Lolo Finishing Powder



Så længe jeg kan huske, har jeg haft problemer med min hud. Jeg kom i puberteten rimelig hurtigt, og med det fulgte der altså uren hud. Jeg har aldrig døjet med mange bumser, men min hud har virket irriteret, rød og skinnende. Jeg har prøvet forskellige produkter, men aldrig rigtig fundet noget, der for alvor virkede. Dog har jeg aldrig haft pænere hud, end jeg har nu! Jeg er ikke ekspert på området, men jeg har da mine teorier om, hvorfor min hud pludselig opfører sig noget bedre: 1. Jeg er blevet bedre til at rense mit ansigt min. 1 gang om dagen. På efterskolen er det en lidt mere fast del af aftenritualet end det var derhjemme. 2: Jeg bruger mindre makeup. Jeg har aldrig brugt meget, men nu sker det oftere og oftere at jeg er helt makeupfri. Og den pause har huden nok rigtig godt af. 3: Jeg er glad. Det virker måske som en lidt mærkelig teori, men jeg tror vitterligt på at krop og sind hænger sammen. Min krop er ikke presset og stresset, og det tror jeg at man også kan se på mit ydre.

Men, men, men. En gang imellem ønsker jeg da stadig at dække de små urenheder, der er tilbage og gøre min hud rigtig pæn og ensartet at se på. Ofte synes jeg at min pande og næse er ret skinnende, og her kan denne Flawless Matte Finishing Powder fra Lilly Lolo hjælpe mig. Det er en løs, transperant mineralpudder, der hjælper med at holde på makeuppen og gøre huden mindre skinnende. Jeg påførte den med en stor makeupbørste, og det fungerede helt perfekt. Den gør lige huden dét mere ensartet og mindre shiny, men uden at den på nogen måde forhindrer din hud i at ånde.

Jeg købte den hos Beautyakademiet, der leverede en upåklagelig service. Produktet var i mine hænder få dage efter bestillingen, og levede bestemt op til mine forventninger. På hjemmesiden er der kvalitet frem for kvantitet, og udvalget byder på noget af det bedste på markedet indenfor mineral makeup og hudpleje. Jeg kunne bestemt godt finde på at investere i noget mere mineral makeup fra Beautyakademiet. Produkterne er super lækre, og jeg synes det er super rart at vide, at de ting man putter i sit ansigt, er af den højeste kvalitet, så du ikke irriterer din hud. Beautyakademiet har mine varmeste anbefalinger!

Dette indlæg er sponsoreret.

torsdag den 18. september 2014

Whiteboardtavler


At holde styr på en hel families aktiviteter kan godt være noget af en udfordring. I hvert fald hjemme hos os, hvor vi alle har et tætpakket program. Mine brødre spiller begge fodbold to-tre gange om ugen + kampe og stævner i weekenden, min far vil gerne løbe minimum 4 gange á i hvert fald en time, samtidig med at han ofte er sent hjemme og min mor har morgenvagter og eftermiddagsmøder, der skal kombineres med holdtræning og løbeture. Udover det, er der en hund, der skal luftes, madlavning og huslige pligter, der også skal passes. Og ekstra aktiviteter i form af legeaftaler, skolearrangementer, fødselsdage osv. At jeg er på efterskole lige nu, gør vist ikke programmet mindre presset, for det betyder at der er en mindre til at lave mad og lufte hunden, som ellers har været dér, hvor jeg har hjulpet til. Derfor har min mor faktisk ofte snakket om at anskaffe sig en whiteboard tavle, hvor vi uge for uge kan skrive forskellige aktiviteter på. På den måde ville vi kunne danne os overblik over ugens aktiviteter. Creative Cave har nogle rigtig gode bud på sådanne tavler. Og en masse ting i samme dur, så som wallstickers, fotos på lærred og plakater.

Dette indlæg er sponsoreret.

Rekordaften









Tirsdag er altid fællesaften. Det vil sige at vi alle skal være på skolen, og så er der nogen, der står for en form for underholdning eller aktivitet. Det kan været et foredrag, konkurrencer eller fælles lege. Vi har en rekordliste hængende med alle mulige og umulige, rekorder, som er blevet sat de tidligere år, og i tirsdags gladt det om at få slået så mange af dem som muligt. Så vi brugte en hel aften på at proppe kiks i munden, stå i planke, spise kyskager, Ferrero Rocher, nudler og kiks, bælle sodavand, sætte sugerør sammen, tage mange t-shirts på, puste lys ud og mange, mange andre ting skøre ting. Det var ret underholdende! Igen er det muligt for jer at se en lille video, med sammenklip fra aftenen. Jeg fik ikke slået nogen rekorder, men jeg overvejer at forsøge mig med den med t-shirts'ne. Rekorden er på 31...

Jeg kan ikke sige det nok: NÅE er for nice!

mandag den 15. september 2014

Familieweekend
















I weekenden var der familieweekend. Et arrangement, der er fast tradition her på skolen. Forældre, bedsteforældre og søskende var indbudt til at komme lørdag og opleve nåe(t). De, der havde lyst, var velkomne til at blive og overnatte.

Vi fik lov til at sove længe lørdag, og efter morgenmad og rengøring var der ikke så meget andet at gøre end at vente på at forældrene kom. Efterhånden som de ankom blev de vist rundt på skolen og så var der frokost i spisesalen, hvor man bare kunne gå hen når man havde vist rundt. Vejret var fuldstændig fantastisk, så mange af os sad ude og spiste. Herefter var der fordeling af aktiviteter, hvor min mor, Rasmus og jeg kom på bål, og Malthe og min far kom på fodboldholdet - en fordeling som vi alle var ret godt tilfredse med. Så vi lavede bål, bue og pil, og de spillede fodbold til den helt store guldmedalje - alt sammen i det skønneste solskin. Hen på aftenen var der fællesspisning og underholdning, hvor teaterholdet viste et lille stykke, danserne viste de danse, de har øvet de sidste uger og bandet spillede et par numre. Alle eleverne var også oppe og synge et par numre, som vi havde øvet os på til kor. Det kan I høre HER, hvis I har lyst. Som det allersidste var vi alle ude og gå med lanterner i mørket. Herefter kørte mine forældre hjem, mens drengene skulle blive og sove. Og nøj, hvor var det hyggeligt! Både de og jeg nød at være lidt sammen bare os, og de fik oplevet lidt ægte efterskole-aften-stemning. Da vi var på vej i seng, spurgte de, om vi altid grinede så meget. Det måtte jeg jo svare ja til: vi griner virkelig meget! Hvis I vil se lidt mere fra dagen, kan I se en video HER

Søndag morgen kom mine forældre til morgenmad (det er fordelen ved at bo 20 min. væk fra skolen) og efter oprydning og en omgang fællespolka, hvor jeg fik æren af at danse med min far, der absolut ingen rytme har, kørte de alle hjem efter en dejlig, dejlig weekend. 

Søndagen blev tilbragt på skolen i helt roligt tempo, hvor vi bare var sammen, lavede perleplader, lagde kabaler og hørte musik. En af de der rare dage, hvor man bare keder sig og slapper af sammen. For selvom der ikke sker det store, er de også en stor del af efterskolelivet, synes jeg. Og meget tiltrængte, efter en hel weekend, med forældre og søskende omkring en.

I slutningen af november er der en familieweekend mere, med jul som tema, og det glæder jeg mig allerede til!

onsdag den 10. september 2014

1 Måned på NÅE


I dag har jeg været på efterskolen i en måned. Det er jo helt vildt! Tiden er bare fløjet afsted, og det føles som om det var igår at vi startede. Og så på den anden side, så har vi allerede oplevet så sindsygt meget, at man skulle tro, der var gået længere tid. Vi er også kommet utroligt tæt på hinanden, og det virker som om vi har kendt hinanden noget længere tid end en enkel måned! Tiden er noget underligt noget her på efterskolen. Vi oplever en masse og får rigtig meget ud af den tid vi har, men samtidig er der bare fuld fart på og det føles som om tiden flyver afsted alt for hurtigt. Nogle gange kan det godt være lidt svært at følge med. Vi har masser af tid til bare at slappe af og være sammen, men inden vi ser os om er klokken 22:30 og vi skal i til at i seng. Jeg lover tit mig selv at idag vil jeg gå tidligt i seng, men det sker bare aldrig. Jeg vil så nødig gå glip af noget.

Jeg glæder mig helt vildt til de næste 9 måneder på NÅE. Jeg har på fornemmelsen at de kommer til at gå alt for stærkt, så jeg vil fokusere på at nyde hvert et øjeblik.

Her i løbet af den første måned har jeg...
... set massevis af film!
... været på kontaktgruppetur og cyklet i regnvejr
... spillet UNO cirka 1000 gange
... lavet speeddating, teambuilding og "Den Gyldne Bjørn"
... savnet min familie
... været ude og dykke for allerførste gang
... spillet uendeligt meget bordfodbold
... svedt igennem til fitnessboksning
... lavet bål
... været i køkkenet to gange
... grint, hygget og snakket
... fået sunget godnatsang af lærerne
... danset polka
... spillet stratego i mørke
... haft alle mine fag (dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi og tysk)
... spillet billiard, som jeg aldrig før havde prøvet, to gange - og vundet begge!
... været til Go Daw fest og iklædt gult
... været hjemme på to weekender
... lært alle navnene sådan nogenlunde
... vasket tøj
... været i Middelfart
... spillet en smule fodbold, bare for sjov
... sunget kor

tirsdag den 9. september 2014

Efterskole Værelse









Det er vigtigt for mig at have en rar og tryg base som jeg kan søge tilflugt i, hvis jeg har brug for lidt ro. Derfor har det været meget vigtigt for mig at få indrettet mit efterskoleværelse så hyggeligt, pænt og personligt som muligt. Jeg synes det er lykkedes rigtig godt, på trods af meget få kvadratmeter og muligheder, og jeg synes virkelig det er fint - og meget mig. Jeg kan godt lide at det er enkelt og gennemført, men stadig personligt.

Jeg har købt de stribede kasser (som jeg har toiletsager i), pomponer, små skriveblogge og postkort i Søstrene Grene, og sengetøj og billedrammer i IKEA. Den lille samling af glasvaser skrabede jeg sammen derhjemme, og så sørger jeg for at skifte blomsterne, så der altid er friske blomster i vindueskarmen. De firkantede trækasser med farvede låg, som står på skrivebordet, indeholder kontorartikler, tuscher og småting, og det fungerer rigtig godt. De er fra Bolia. Ydermere har jeg 4 bedrollers under min seng, hvor jeg opbevarer sko, håndklæder, ekstra sengetøj, liggeunderlag, regntøj og andre praktiske ting i den dur.

Alt i alt er jeg virkelig glad for mit værelse, både hvad angår udseende og anvendelse!