lørdag den 31. januar 2015

Stille Weekend

Weekenden her er helt stille og rolig. På grænsen til det kedelige, men alligevel enormt rar. Jeg er på NÅE, og der er intet på programmet, ud over Ringenes Herre marathon senere i dag, hvilket er frivilligt. Så vi skal bare slappe max af og nyde hinandens selskab. I går aftes indtog vi Dan T med vores dyner, og ender nok med at gøre det samme senere i dag. Jeg har været ude og løbe i det skønne vejr, så jeg kan med god samvittighed slappe af resten af dagen. Og det er dejligt. Det vildeste, der ellers kommer til at ske, er at jeg skal være rundviser klokken 15, når der kommer en for at se skolen. 

Billederne er fra min tumblr, mariejosiasen.tumblr.com, og hvad jeg kalder ægte weekend- og afslapningsinspiration. Langsom morgenmad, afslappet tøj, dyner og søde hunde. Jeg kommer i hvert fald i weekendstemning, når jeg ser dem!

Ønsker jer alle en skønherlig solskinslørdag<3

Light Pink H&M Sweater

Hvis man åbner mit skab og kigger ind, er det primært farver som blå, sort, grå og hvid, der dominerer hele min garderobe. Det er ikke et bevist stilvalg, at det er disse farver, jeg altid går i, men det er det, jeg synes er pænest, og ubevist det jeg går efter. Jeg har ikke tænkt så meget over det, før det er blevet kommenteret flere gange på efterskolen, at jeg (næsten) altid har sort på. Og det er der skam noget om.

Men her for et par uger siden, købte jeg, helt uventet, en lyserød(!) sweater fra H&M. Også selvom den faktisk også var i en sort, grå og hvid udgave. Der var bare et eller andet ved den støvede, rosa farve, der dragede mig, og til kun 70 kr. og med fri fragt hos H&M, tænkte jeg at det var forsøgte værd. Den er ret oversize, selvom den er købt i en størrelse small, men ret fin, og en forholdsvis diskret farvetilføjelse til min garderobe. Jeg er vild med den dybe V-hals, og tænker at jeg vil style den med sorte (surprise) skinny jeans og korte støvler.

fredag den 30. januar 2015

Vierli med NÅE: Hyttehygge i Silkeli10


En stor del af det, at være på skiferie, har også været samværet i hytterne. Jeg boede i Silkeli 10, sammen med 10 andre piger, og vi har simpelthen bare haft det så godt og rart og hyggeligt. Vi har selv haft ansvaret for al madlavning og madpakkesmøring, at komme op til tiden og sengetider, rengøring og oprydning, og det har bare fungeret 95% af tiden. Selvfølgelig har det været små kontroverser, men det er også svært at undgå, når man er så mange sammen, på så lidt plads, og jeg synes virkelig at vi har været overraskende gode til at få det til at fungere.

Vores hytte blev også lynhurtigt samlingsstedet for mange andre. Vi havde en af de store og nye hytter, og det var derfor oplagt at samles hos os. Så det var sjældent, at der ikke var gang i den og folk på besøg, og det var bare så hyggeligt og sjovt, at der altid var liv på den måde. 

Det har uden tvivl styrket vores sammenhold, og bragt os tættere på hinanden, at bo sammen i denne uge. Vi har jo delt opture og nedture, og sjove hændelser og oplevelser. Hvis vi ikke har været sammen, når det skete, har vi fortalt hinanden om det, og berettet om dagens oplevelser, når vi mødtes til aftensmaden.

Jeg var meget nervøs, inden vi skulle til Norge, hvilket jeg også skrev om her på bloggen. Jeg var faktisk så nervøs og bange, at jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne klare at tage med. Nye, grænseoverskridende situationer er jeg ikke altid så god til at tackle. Men set i bakspejlet, er jeg uendelig glad for at jeg overvandt mig selv og tog med. Jeg ville være gået glip af så mange dejlige og unikke oplevelser, og her er det særligt hyttelivet, jeg tænker på. Jeg havde nok også klaret mig fint igennem efterskoleåret uden at prøve ski, men det sociale aspekt havde jeg virkelig manglet, hvis jeg ikke havde været en del af Norges-turen.

Vi har oplevet så mange små finurlige ting sammen, som binder os sammen, og som udgør noget helt særligt og unikt: vores efterskoleår sammen. Ikke nogen andres efterskoleår, men vores år på Nørre Åby Efterskole. Jeg er så taknemmelig for alle de fede oplevelser, jeg deler med det skønherlige NÅE-folk.

torsdag den 29. januar 2015

Broccolisalat

En yderst velsmagende og lidt anderledes salat, der særligt er lækker her i vintermånederne, hvor jeg synes at lidt grovere og tungere salater, der gerne indeholder en form for kål, hører til. Salaten er også mere mættende end en kedelig iceberg/tomat/agurk-salat, og fungerer dermed fint som aftensmåltid med fx. et par gode frikadeller eller saftig kylling (enten lår eller bryst) og intet andet - måske lige foruden et par gulerodsstave, som jeg altså ikke kan undvære. Behov for pasta, kartofler, ris, brød eller andet "fyld" på tallerkenen, synes jeg i hvert fald ikke der er, når denne salat kommer på bordet. Min far ville nok erklære sig uenig, men han er også en 44-årig marathonløber på 1.87, så han kræver noget mere brændstof end mine 168 cm. på 16 (snart 17) år.

Opskrift på broccolisalat til 4-5 personer:
1 broccolihoved
1-2 rødløg, alt efter størrelse
150 g. bacontern
et par håndfulde solsikkekerner
dressing:
3-4 gode spsk. skyr
1-2 tsk. mayonaise
1 tsk. sennep
1/2-1 tsk. honning
salt & peber
citronsaft
  1. Steg bacon til det er sprødt, og overfør det til en tallerken, hvorpå du har lagt et par stykker køkkenrulle, til at suge overskydende fedt. Lad det køle af.
  2. Rist solsikkekernerne til de er let gyldne. Lad også disse køle lidt af.
  3. Fjern det groveste af stokken fra broccolien, og skær resten i små buketter. Du kan sagtens anvende lidt af de tynde stykker af stokken også - jeg synes faktisk det er det, der smager allerbedst!
  4. Hak rødløg fint.
  5. Rør dressingen sammen og smag den til.
  6. Bland hele molevitten og rør til dressingen er godt fordelt.
  7. Salaten kan serveres med det samme, men smager faktisk bedst, hvis den får lov til at trække et par timer på køl.
TIP: Jeg har hørt om nogen, der putter rosiner i denne salat. Jeg bryder mig ikke synderligt meget om det, men måske gør du!

onsdag den 28. januar 2015

Simple Rings

Smykker var et fedt valgfag, og jeg fik lavet mange, synes jeg selv, flotte ting. Da jeg havde lavet mine arvestykker om til smukke nye ringe og fået kreeret de smykker, jeg gerne ville give til folk i gaver, nåede jeg også at få lavet et par helt enkle, spinkle ringe til mig selv, som passer helt perfekt på min lillefinger. Jeg har dem på sammen, og synes det ser ret fint ud. Og så har jeg vist heller ikke plads til flere ringe efterhånden.

tirsdag den 27. januar 2015

Vierli med NÅE: Alpin

Efter tre dage veloverstået med langrendsski, skulle vi stå på enten alpinski eller snowboard onsdag, torsdag og fredag. Vi havde hjemmefra fordelt os på forskellige niveauer, og valgt hvorvidt vi ville stå på alpin eller snowboard. Jeg havde valgt nybegynder ski, og var meget, meget spændt.

Tirsdag, efter vores sidste langrendstur, afleverede vi de ski og støvler, og fik i stedet udleveret alpinstøvler og -ski, stave, til de øvede, og hjelme, så onsdag morgen var vi klar til nye skieventyr. De, der var lidt mere vant til at stå på ski kørte til Rauland, et større skisted i nærheden, mens vi nybegyndere blev i Vierli, hvor vi startede på børnebakken. Den fik jeg faktisk rimelig hurtigt styr på, og smuttede derfor med over på den blå bakke, da gruppen blev delt op.

Her kørte jeg op og ned, og op og ned, og op og ned hele formiddagen, og nåede faktisk til et punkt, hvor jeg syntes at det var sjovt. Jeg var nok ca. den langsomste skiløber i verden, og plovede hele vejen ned, men jeg var positiv, og også noget mere positiv end jeg havde regnet med.

Desværre havde jeg en lidt træls oplevelse på skiene torsdag formiddag. Den lille, blå bakke var efterhånden blevet en anelse kedelig, så jeg lod mig overtale til at tage med op på toppen, for så at finde en anden blå at køre ned af. Men da vi kom helt derop på toppen, hvor der var så smukt, så smukt, og vi kunne se ud over den smukkeste, uberørte dal, hvor solen stod over, var der ingen blå pist, som der ellers havde været indtegnet på kortet, men kun en rød. Og så gik jeg lettere i panik og baglås, og nægtede, vred, bange og ked af det, at køre ned ad noget, der i mine øjne var alt for stejlt til at mine stadig lidt usikre ski-ben kunne klare det. Så jeg endte med at smide skiene og gå ned. Så ydmygende.

Jeg kørte et par ture mere på den lille blå bakke torsdag, og tog også et par ture fredag formiddag, men det var som om min spirende glæde for skiene var falmet en smule. Jeg havde i hvert fald ikke samme gåpåmod.

Så da der blev åbnet op for at vi kunne kælke, tog det ikke mange sekunder for mig at smide skistøvlerne og i stedet tage mine almindelige støvler på. Og så var det bare op, op, op med liften og så heeeeeeeele vejen ned for fuld fart! Blev kaldt lidt af en fartdjævel på den kælk der, men det var godt nok også sjovt! På ski føler jeg mig stadig ret usikker, men kælke, det kan jeg!

Jeg forstår udemærket hvorfor folk bliver grebet af ski. Det dér kick man får, når man suser ned ad bakken, er ret fedt. Det er sjovt, når det går godt, når skiene glider og når man bliver mere og mere modig. Så meget nåede jeg da at finde ud af, på mine få dage på ski. Også selvom jeg (desværre) ikke nåede at blive helt fortrolig med skiene, eller nåede det punkt, hvor jeg stolede på at jeg kunne finde ud af det. For for at blive helt vild med ski, tror jeg, at man skal turde at give slip og bare stole på at man godt kan dreje og bremse, og at man ikke kommer slemt til skade. Der nåede jeg aldrig helt til, så jeg tror også at min næste gang på ski ville kræve lidt overvindelse og overtalelse af mig selv.

Jeg ville gerne kunne sige, at ski var det fedeste, for det tror jeg virkelig det er, hvis man tør og kan, men jeg kan ikke helt hoppe med på den ski-heppende vogn, hvor gerne jeg end ville.

mandag den 26. januar 2015

Mandag Morgen & Sunde Bananvafler

Grundet skiferien har jeg forlænget weekend. Det vil sige at jeg har fri i dag, mens min familie er på arbejde og i skole, så jeg har tid og ro til at forkæle mig selv, slappe af og bare tulle lidt rundt og lade op til en ny efterskoleuge. 

Sådanne dage er noget af det bedste jeg ved. Jeg har tit mange bolde i luften, og nyder også hverdagens trummerum, hvor jeg føler at jeg får noget fra hånden, men dage, hvor jeg ikke skal noget, sætter jeg også stor pris på. Her er der tid til en lang løbetur, god kaffe, et par kapitler i en god bog, køkkenprojekter og forberedelse af indlæg her til bloggen. Alle de der småting, som jeg stornyder, men ikke altid har tid til. Et af mine ønsker for 2015 er også at jeg husker at være mig. Og jeg er typen, der har fart på, men også brug for Marie-tid, så de to ting vil jeg forsøge at forene i det kommende år. Så er jeg nemlig gladest.

Dermed startede jeg også dagen på den bedst tænkelige måde - for mig, vel og mærke: med en løbetur, der på trods af regn og sjap, var ganske fornøjelig, og gav mig den der rare fornemmelse af velvære, samt en god appetit. Så efter et lynbad tryllede jeg velsmagende sunde bananvafler frem, og hyggede mig med at toppe dem med lækre sager. Så dejlig morgenmad!

Nu sidder jeg med kaffe i min lille stempelkande, har lige bestilt et par sko (apropos morgenens indlæg) og vil nu sætte mig og bladre lidt i et par kogebøger, for at se om der er noget, jeg har lyst til at lave.

Jeg ønsker jer alle en fantastisk uge, der forhåbentlig starter med en okay mandag. Og så må I hellere få opskriften på de der lækre vafler. Måske I har tid til at afprøve dem i ugens løb, ellers må I love mig at prøve dem i weekenden!

Opskrift på sund bananvaffel til 1 person:
1 æg
1/2 banan, ca. 50 g.
1 spsk. kokosfibermel (kan evt. erstattes af hvedemel, mandelmel, grahamsmel, havregryn osv.)
1/4 tsk. bagepulver
et nip vaniljepulver
et lille nip salt
topping (jeg brugte blommekompot, skyr, frisk blomme og ristede mandelflager)
  1. Del ægget, og bland blommen med banan, kokosfibermel, bagepulver og vaniljepulver til en klumpfri masse.
  2. Pisk æggehviden stiv i en anden skål med et lillebitte nip salt.
  3. Vend æggehviden i resten af dejen.
  4. Varm vaffeljernet op, put en smule fedtstof på, og hæld dejen i.
  5. Bag vaflen til den er gylden, og server den umiddelbart med det samme.