torsdag den 30. april 2015

Om At Holde Orden Omkring Sig Selv

Apropos indlægget fra i forgårs om at føle sig stresset og presset op til eksamen, så kommer der her et indlæg dedikeret til et af mine allerbedste råd, for at få lidt overblik og overskud i hverdagen: at holde orden omkring sig selv. Det lyder måske ikke som noget, der er vigtigt, men det er altså virkelig noget, der virker. I en stresset hverdag er det måske netop noget, man nedprioriterer, men jeg ved med mig selv, at mit stressniveau stiger, hvis jeg omgiver mig med for meget rod. Der er for mange indtryk, og for meget at forholde sig til, så det ender med at jeg stresser unødigt. Så er det bedre at bruge lidt tid på at få styr på hjemmebasen. Hvis der er ro og tryghed her, ender det tit med at smitte af på din grundlæggende sindstilstand.

Når du går i gang med den helt store omgang af oprydning, rengøring og sortering, så start med den grundlæggende oprydning, så der ser pænt og ordentligt ud. Og så er det ellers bare at tage det hele fra en ende af. Fjerne alt fra hylder og skabe, støve af og gøre rent, sortere, smide i affaldssække og ud, og så sætte det på plads igen, som du skal bruge. Sørg for at smide det ud, som du ikke længere har brug for, som er blevet for småt, gammelt eller er gået i stykker. Hvis du har noget, du er i tvivl om, kan du lægge det i en kasse/sæk og gemme den på loftet/i kælderen/under sengen/bagerst i skabet, og hvis du ikke får brug for den/det efter 3-4 uger, kan du roligt smide det ud, for så er sandsynligheden for, at du får brug for det minimal. Gamle barndomsminder, som du ikke nænner at smide ud, kan du selvfølgelig også opbevare et andet sted, men hvis det bare fylder på værelset, vil jeg anbefale dig at få det ud, så der i stedet er plads til noget nyt, og så du ikke føler, at du drukner i ting.

Så hvis du vil gøre noget godt for dig selv, så brug en dag eller at par timer, på at få ryddet ud. Jeg lover dig, at det vil hjælpe på dit stressniveau og give en følelse af overskud og velvære.

Store Hvededag

Juhuuuuu! Imorgen er det Store Hvededag..! Eller Bededag, om man vil. For mig er denne traditionelle helligdag ikke så hellig endda, men blot herlig fridag og en god anledning til at spise lækre, luftige boller med smør. Uhm.

Oprindeligt blev hvederne bagt og solgt om torsdagen, så befolkningen blot kunne varme dem om fredagen, hvor bageren også holdt fri. Nu har skikken ændret sig, og de lune boller bliver spist om torsdagen - dagen før Store Bededag. Hvorfor, ved jeg ikke, men jeg ved, at hveder er vildt lækre! Særligt den hjemmebagte slags! Så hvis du har tid og lyst, så gå i køkkenet og bag dine egne hveder.

Det gjorde jeg sidste år, men har desværre ikke tid i år. Så i år bliver det den købte slags, som heldigvis også plejer at være ganske glimrende.

Men her følger links til hele to slags hjemmelavede hveder: Almindelige og en grovere version. Det er de opskrifter jeg brugte sidste år, og som jeg dermed har bragt på bloggen tidligere. Begge slags er såååå gode, og præcis som hveder skal være. HUSK endelig at servere hvederne ristede og med rigeligt smør.

onsdag den 29. april 2015

'Back to Basic' Dadelkugler

Nogle gange er det bare det helt simple og enkle, der hitter. Helt uden fancy påfund og anderledes ingredienser. Det er netop tilfældet med disse dadelkugler. De er så meget 'back to basics', som de overhovedet kan blive. For det er i al sin enkelhed 3 ingredienser i en blender, og så formet til kugler. Lyder det ikke dejligt let? At de så samtidig er nogle af de allermest velsmagende dadelkugler, er jo bare en ekstra bonus. Faktisk har jeg solgt disse som havregrynskugler (altså den traditionelle slags) til Malthe, der ellers er noget skeptisk for alt, der er lavet med dadler eller i en sund version Og ved I hvad? Han har ikke opdaget det, og guffer dadelkugler i sig, i den tro at det er almindelige havregrynskugler. Og jeg har ingen intentioner om at fortælle ham sandheden.

Prøv selv dadelkuglerne, som der er en opskrift på herunder, og fortæl gerne hvad I synes om dem.

Opskrift til ca 30 dadelkugler:
150 g bløde, udstenede dadler
100 g havregryn
20 g kakaopulver
  1. Fjern sten fra dadlerne.
  2. Blend dadlerne til en karamellignende masse.
  3. Tilføj havregryn og kakao, og blend til en ensartet masse.
  4. Form til kugler og opbevar på køl i en lille bøtte.

Karneval & Udklædning


Ved I hvad der er d. 15-23 maj? Der er karneval i Aalborg! Det er (desværre) ikke noget, jeg skal til, men det ser sindssygt sjovt ud! Fest og farver, og masser af god stemning! Hvis jeg havde mulighed for at tage til Aalborg med en flok efterskolevenner, tror jeg det ville være helt vildt sjovt. Jeg har før prøvet at dumpe midt ned i et karneval, og det er altså en ret sjov og lidt syret og voldsom oplevelse. Så med efterskolefolk, tror jeg det ville være noget af en fest!

Jeg har fundet nogle ret fine indianerkostumer fra temashop og ekostumer, og det tror jeg ville være helt perfekt udklædning til karneval. Tilpas sjovt og "kostume-agtigt", men heller ikke for meget og alt for besværligt at have på rundt i byen. Der er også mange, mange andre kostumer at finde på de to hjemmesider, der begge tilbyder hurtig og billig levering.

Hvis I er 9. klassere, og dermed har sidste skoledag her i slutningen af maj, kan I måske også bruge de to hjemmesider til at søge efter kostumer. Det er altså en sjov dag, sidste skoledag, så jeg kan i den grad anbefale at få anskaffet et fedt kostume. Det er en oplevelse, man kun får én gang, og det er altså bare sjovest, hvis folk går op i det. Så tjek det ud! Måske skal du være indianer?

tirsdag den 28. april 2015

Eksamensstress & -Pres

Puha. Pludselig ramte det mig. Eksamenspresset. Synes ellers jeg havde været rimelig cool omkring det, men med et blev det bare meget virkeligt og meget snart, at der er eksaminer. Eller prøver, som det jo kun hedder, når man går i folkeskole. Som om det gør en forskel. Jeg føler mig i hvert fald ikke mindre stresset af den grund.

Jeg ved jo, at det nok skal gå, men der er bare så meget, der skal nåes og forberedes. Meget mere, end jeg føler der er tid til. Så det er noget, som jeg hele tiden går rundt med i baghovedet, og sådan ender det nok med at være, indtil jeg har fået overstået mine prøver. Onsdag, torsdag og fredag i næste uge, samt den efterfølgende mandag, har jeg skriftlige prøver i tysk, engelsk, dansk og matematik, og så går der heldigvis et par uger, før det er tid til de mundtlige. Yirks.

Da jeg startede på efterskole havde jeg en idé om, at i år bare skulle være et dejligt år uden stress og travlhed. Men hvor blev jeg dog overrasket! På efterskolen er der 1000 ting, jeg skal og vil, så det med at have et roligt år, tja.. det holdt ikke rigtig.

Der er et par løbesko, som jeg gerne vil ud og lufte de fleste dage. Særligt med Lillebælt Halvmarathon om 11 dage. Så er der den ryg der, der stadig driller en smule, og som kræver lidt ekstra opmærksomhed og øvelser efter opfordring af en fysioterapeut. Og træning generelt, så jeg bibeholder den styrke, jeg har bygget op. Jeg skal (selvfølgelig) også gerne nå at nyde den sidste tid med disse fantastiske NÅE-mennesker, inden vi stopper om 2 måneder. Der var en gallakjole (der gudskelov er færdig nu - og som jeg snart viser jeg), som tog lidt mere af min tid, end planlagt. Maj byder på propfyldte weekender: Med konfirmationer, løb, elevfest og familiearrangementer. Der er en blog, jeg gerne vil holde opdateret, indlæg jeg gerne vil have skrevet. En blå bog med deadline om lidt, og et skoleskrift, hvor jeg også gerne vil komme med et bidrag. (Og tusind andre planer, tanker og idéer, som jeg lige nu må droppe og udsætte) Hov, også de der helt basale ting som at få sovet nok, spist og drukket, slappet lidt af og bare være, skal jeg lige nå at presse ind.

Og ja, nu også prøver. Jeg har jo hele tiden vist at de ville komme, men det var nok ikke helt gået op for mig. Skole-delen af tiden her på efterskolen har ikke fyldt særlig meget, men nu, hvor prøverne er skræmmende tæt på, er det også noget, der skal bruges tid og kræfter på. For selvom 10. klasses prøver, i det store perspektiv, er "ligegyldige", så er jeg altså ikke typen, der bare kan være ligeglad. Det er jeg for meget perfektionist til.

Så ja, jeg har travlt. Og føler mig ret presset og stresset. Jeg forsøger at gøre gode ting for mig selv, bevare overblikket og strukturere min tid. Det er jeg heldigvis blevet ret god til med tiden. For disse symptomer, hvor jeg føler mig lidt ude af balance og har tanker, der kører i ring, kender jeg ret godt. Sådan er det åbentbart at være mig.

Og så må jeg altså, for alt i verden, huske på, at nyde efterskolelivet på trods af stress og prøver.

Er jeg den eneste, der er nervøs og går rundt med en klump i maven?

H&M Loves Coachella Bukser

Jeg har gjort mig et noget anderledes køb. Omend et virkelig godt køb, som jeg er virkelig glad for! De er noget mere specielle, end hvad jeg plejer at købe, men på en aller anden måde stadig meget mig. Og til 179 kr. tog jeg chancen og købte dem. De er udsolgt på nettet, men måske kan I stadig finde dem i nogle fysiske butikker.

Jeg regner faktisk med at skulle bruge dem til en af de konfirmationer, jeg skal til her i starten af maj. Tænker at kombinere dem med min hvide tætsiddende, croptop fra ASOS og mine sorte, simple stiletter. Og med en lille, fin taske over skulderen, løst hår og naturlig makeup, tror jeg, at jeg er ganske godt klædt på til semi-formel fest. Efterfølgende har jeg planer om at bruge dem med flade slip-ons og casual toppe når det bliver sommerferie, og jeg blot skal have noget løst tøj udover en bikini, for at bevæge mig fra stranden og op til kiosken, for at købe en stor is.

mandag den 27. april 2015

Hamborg Weekend 2015

Fine omgivelser ved Jungfernstieg
 Jungfernstieg by night efter et restaurentbesøg på 'La Prego' hvor vi altid spiser
 Morgenfriske selfies
 TV-tårn ved Messe Halle
Kæmpe sko som reklame for Mizuno ved messen
 Loppemarked
 Lækre, friskblendede smoothies på shoppeturen
 Hyggelig lille kaffebar ved loppemarkedet
 Delicatesseforretning med nøddesmør, chokolade, olier, chutneys og andet lækkert
 Marathonløb søndag formiddag
 Far ved godt mod efter 2 km. Desværre gik det ikke som planlagt, og han endte på 2:52 - 4 minutter langsommere end drømmetiden. Men stadig en imponerende tid, synes jeg!
 Min onkel løb sit første løb, og var glad og tilfreds med tiden og oplevelsen
 Smukke, smukke tulipanblomster
Medaljer til de seje løbere
Utallige ture i U-bahn

Jeg har haft en dejlig weekend i Hamborg! Vi har nået en masse rare ting, gjort alt det vi plejer og bare hygget os og set byen (igen). Det viser billederne forhåbentlig, og lige nu sidder jeg og fifler med at klippe en video sammen. Den glæder jeg mig til at vise jer!

Hjemme

Godmorgen. Sådan her starter min dag: Med ristet rugbrød med ost og hindbærmarmelade, ananas og banan med pistacienødder og mandler, samt en kande the. Go' Morgen Danmark kører i baggrunden, og jeg har bladret lidt i et Bo Bedre magasin. Nu vil jeg til at gå i gang med eksamensforberedelser. Jeg er hjemme i dag, da vi kom hjem fra Hamborg i går aftes og jeg har en tandlægetid her til middag. Så jeg ville bare lige tjekke ind, og sige at jeg er hjemme. 

God mandag til jer! Måske tjekker jeg ind lidt senere.

P.A.P Sleeve

Da jeg købte ny computer måtte jeg også hellere købe et nyt sleeve. Sådan en ny Mac er jo en dyr investering, så jeg måtte hellere købe noget, der kan sørge for at beskytte den lidt for ridser og skrammer, når jeg slæber den med rundt omkring. Sleevet er af uld og fra mærket P.A.P, og sindssygt lækkert - både at se på og kvalitetsmæssigt.

søndag den 26. april 2015

Mini Chocolate Cheesecakes

Jeg elsker cheesecake. Og jeg elsker chokolade. Så en forening af de to elsker jeg selvfølgelig også. De små cheesecakes her er så fine og lækre, og faktisk også ganske simple at lave. Jeg er helt vild med cremen, der er meget fyldig, med en kraftig chokoladesmag og en cremet konsistens. SÅ godt.

Det er ret hyggeligt at kunne servere små kager synes jeg, men hvis du hellere vil lave én stor cheesecake, kan du også bare gøre det. I så fald tror jeg, at du skal lave dobbelt portion dej, og tre-fire gange fyld.

Måske dette skal være weekendkagen hjemme hos jer? Jeg kommer helt sikkert til at spise masser af god kage i Hamborg, og jeg vil opfordre jer til at gøre det samme.

Opskrift på ca. 12 mini chokoladecheesecakes:
chokolademørdej:
50 g. hvedemel
25 g. sukker
5 g. kakao
et lillebitte nip salt
25 g. smør
1/2 æg
chokoladecheesecake:
50 g. neutral flødeost
30 g. cremefraiche eller skyr
20 g. flormelis
80 g. chokolade (jeg brugte mørk 65%)
pynt: frysetørrede bær
  1. Bland hvedemel, sukker, kakao, salt og smør i en skål.
  2. Ælt smørret ind i melet med fingerspidserne, til det er fordelt i mindre klumper.
  3. Tilsæt ægget, og saml dejen til en klump.
  4. Læg dejen på køl i en times tid.
  5. Rul dejen ud på et meldrysset bord, og stik små cirkler ud.
  6. Smør en nonstick-minimuffinform med en smule fedtstof (hvis den ikke er nonstick, så put papirsforme i) og læg dine dejcirkler heri. 
  7. Pres dem godt ned i bunden og op ad siderne, og prik dem i både bund og på siderne med en gaffel.
  8. Bag dem ved 180 grader i 10-15 min. til de er faste.
  9. Lad dem køle helt af, og tag dem op af formen.
  10. Når de er kølet af, laves cheesecakefyldet: Rør flødeosten cremet.
  11. Tilføj cremefraiche/skyr og flormelis, og rør til en helt ensartet masse.
  12. Hak chokoladen og smelt den enten i mikrobølgeovnen eller over vandbad.
  13. Rør en skefuld af flødeostcremen i den smeltetede chokolade, og rør det ensartet. 
  14. Hæld så chokoladeblandingen i resten af flødeostcremen, og rør det til det er en homogen masse.
  15. Fordel 1-2 tsk. fyld i hver bund, og glat overfladen ud (jeg "swirlede" den lidt rundt)
  16. Lad dem sætte sig på køl. Da de er så små, tager det nok ikke mere end en times tid, men de tager ikke skade af at stå længere.
  17. Riv frysetørret bær over kagerne gennem en sigte umiddelbart inden servering.

lørdag den 25. april 2015

Inspiration til Hjemmetræning

produkter fundet hos sagatrim.dk

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er bidt af en gal træningstosse. Meget få ting gør mig så glad. Altså selvfølgelig sætter jeg min familie og venner over træning, men så tror jeg også næsten, at træning følger herefter. Det er nemlig som om at alt andet bliver lidt lettere, og mine tanker bliver lidt mindre komplicerede, hvis jeg får lidt mig-tid med sved på panden.

Allerhelst vil jeg ud i mine løbesko, og ellers er jeg også ret vild med styrketræning på forskellige måder. Tung styrketræning med vægte, mere funktionel træning med TRX og kettlebells, og crossfit-inspirerede helkropsøvelser som burpees (okay, dem elsker jeg først bagefter). Et af mine eneste krav til træning er at det skal foregå i mit tempo. Jeg er ikke den store fan af holdsport og konkurrencer. Det er ikke derfor, jeg dyrker motion. Jeg gør det derimod for at få tid til mig selv, og ikke skulle sammenligne mig med andre.

Derhjemme er jeg rigtig glad for at gå i vores lokale fitnesscenter, hvor jeg styrketræner og løber lidt på løbebånd, samt benytter mig af nogle af de hold, som de tilbyder. Cirkeltræning er en favorit! På NÅE har jeg haft fysisk træning i 3/4 linjefagsforløb, hvor vi er blevet præsenteret for forskellige træningsformer (boksning, spartacus, cirkeltræning, løb, crossfit osv.), og lige nu, i det sidst forløb, har jeg sommerfit, der inkluderer forskellig "tøsetræning" - dans, zumba, mave/balle/lår-øvelser, smidighedstræning, udstræk, yoga, powerwalk og lidt løb. Og så har jeg jo løbet en hulans masse selv!

Men jeg har også nogle gange tænkt, at det ville være smart med lidt træningsudstyr derhjemme. Med  en måtte, en træningselastik, et par kettlebells og en slynge (ala TRX'en) tror jeg, at man er meget godt dækket ind. Der er masser af inspiration at hente på nettet til forskellige øvelser, og rigtig mange af dem kan altså sagtens udføres derhjemme med lidt simpelt udstyr.

Inspireret af Sagatrim

fredag den 24. april 2015

Weekendtur til Hamborg

I dag kører jeg til Hamborg med min familie. Som altid skal min far løbe marathon, og vi tager, traditionen tro, ned for at heppe. Min onkel debuterer også på marathondistancen, så han skal også hujes og klappes af! Jeg krydser sådan fingre (og tæer, ben og arme, og alt andet, der kan krydses) for at det går dem begge to godt!

Som sagt er det jo en årlig tradition, at vi tager afsted, men pga. prøver var jeg ikke med sidste år. Derfor glæder jeg mig ekstra meget i år! Sidst jeg var med, i 2013, lavede jeg tre videoer fra vores tur, og dem kan I se (eller gense) her, her og her. Jeg håber på at få både filmet og taget billeder denne gang også, så hvis I også er lidt vilde med løb og god stemning, så kan I godt glæde jer. Det eneste problem, der måske vil opstå, er noget vejr, der ikke helt arter sig. Vejrudsigten ser nemlig liiiidt blandet ud. Please - sol!

Ellers er der planlagt indlæg her til bloggen, så der ikke bliver stille i weekenden. Og så må I have det rigtig godt, til jeg er hjemme igen. Nyd weekenden!

H&M Buksedragt

Konfirmationssæsonnen nærmer sig, og i år er jeg inviteret til hele 3 styk! Jeg synes derfor det var på sin plads (og en god undskyldning for) at købe nyt tøj. Og flere sæt, for at det ikke skal være løgn. For to af konfirmationerne er i samme vennekreds, og så kan man jo ikke have det samme tøj på. Det siger vel sig selv.

En af de ting, jeg har købt til konfirmation, er denne mønstrede buksedragt fra H&M. Snittet er meget klassisk og pænt, men printet gør den lidt mere spændende og knap så formel. Jeg synes nemlig at konfirmation er sådan en fest, hvor man skal være fint og ordentlig klædt på, men det er stadig en forårsfest, hvor der, i hvert fald i min omgangskreds, er en afslappet afstemning, og det dermed heller ikke er på sin plads at være alt for formelt klædt på. Så forårsfarver og glade print, er mit to-go konfi-outfit. For selvom man som konfirmand træder ind i "de voksnes rækker" så synes jeg stadig det er ungdomsfest, hvor man fejrer ungdommen og livet (så filosofisk). Og til sådanne arrangementer synes jeg det er mere passende med spræl, farver og liv.

torsdag den 23. april 2015

Sandaler fra iLoveShoes

1: Vagabond - 2: Ca'Shott - 3: Ca'Shott - 4: Vagabond - 5: Gardenia - 6: Shoe Biz

Nu er det snart sandaltid, hvilket jeg kan have det lidt ambivalent med. Misforstå mig ej, jeg elsker sol, sommer og alt hvad der hører til, og kunne snildt klare mig uden de iskolde vintermåneder med stivfrosne fingre og mørke dage. Men lige sandaler er jeg ikke altid så glad for. Dels fordi jeg synes tæer er en grimme og en anelse ulækre, og dels fordi jeg synes det er svært at finde nogle, der er både pæne og praktiske. Jeg synes nemlig at sandlaer med tynd sål er finest, men oftest ikke særlig gode at gå i. Og der skal altså virkelig meget til, før I får mig overbevist om at Ecco er løsningen. Tro mig, jeg har haft riiiiigeligt med Ecco sandaler, takket være min mor.

Nu har jeg så, til min store glæde, fundet en hjemmeside (med gratis fragt og returnering samt et stort udvalg), hvor jeg tror det vil være muligt for mig at finde et par passende sandaler. På collagen herover ser I nemlig sandaler fra ILOVESHOES, og jeg synes faktisk, at de alle er rigtig gode bud på dette års sandaler. Jeg har hørt meget godt om de mærker, der er repræsenteret (Vagabond, Ca'Shott, Gardenia og Shoe Biz), og ved af erfaring at Vagabonds sko for det meste passer helt perfekt til min fod. Og jeg må indrømme, at de gule sandaler er vokset lidt på mig. Ved ikke om det er forårskuller eller hvad, men jeg synes faktisk, at de er rigtig flotte. Om jeg tør, ved jeg ikke rigtig, og måske er et par sorte sandaler mere sikre på den lange bane, og her er det nok også parret fra Vagabond eller dem fra Gardenia, der tager føringen. Beslutninger, beslutninger, beslutninger. Og snart sommer, sommer, sommer.

onsdag den 22. april 2015

H&M Glas Lysestager

Jeg har for nylig opdaget hvor mange fine ting der er hos H&Ms Home afdeling. Jeg er vild med interiør og indretning, og kunne uden tvivl købe mig fattig i ting til mit værelse, hvis det ikke var fordi der ikke rigtig er plads til mere på mit værelse. Men til sommer skal jeg have givet mit værelse en makeover, så nu har jeg en undskyldning for at shoppe lidt nyt. Og de her glasvaser blev jeg nødt til at købe. 70 kr. stykket, og dermed 210 for dem alle tre. Det synes jeg er en meget fair pris, især da der blev kørt en kampagne med fri fragt.

For tiden er jeg vild med materialemix i boligen: kobber, marmor, træ, beton, metal, glas, kork osv. Jo mere, desto bedre, synes jeg næsten. Jeg synes det giver noget personlighed og kant til indretningen, når man sammensætter forskellige materialer, og det kan jeg rigtig godt lide. Særligt hvis man holder rummet skandinavisk, lyst og enkelt, synes jeg det har en rigtig fed effekt med detaljer, der er nye og gamle, blanke og ru, industrielle og feminine.

Lun, Grøn Pastasalat

En rest kalkun i vores køleskab, ærter og soyabønner fra fryseren og fuldkornspastaskruer fra skabet (det har vi altid på lager), blev i sidste weekend tryllet om til et ganske glimrende aftensmåltid. Den blev peppet lidt op med en god friskost med hvidløg, frisk basilikum og chiliflager, så det var et både hurtigt og velsmagende måltid, som jeg sagtens kunne finde på at lave igen, hvis det skal gå lidt stærkt, og køleskabet gemmer på lidt kødrester. Ja, pastasalaten kan for den sags skyld også sagtens laves vegetarisk uden kalkun eller kylling, men jeg synes nu det er rigtig lækkert.

Opskrift på lun pastasalat med ærter og sojabønner til 5 personer:
300 g. fuldkornspasta (ukogt vægt)
1 grøntsagsboullionterning + vand
300 g. tilberedt kylling eller kalkun
100 g sojabønner, frosne
100 g ærter, frosne
2 spsk friskost med hvidløg (fx Buko)
1 håndfuld frisk basilikum, fint hakket
chiliflager
salt og peber
  1. Kog pastaen i 11 minutter i rigeligt vand med en grøntsagsboullionterning i.
  2. Skær den tilberedte kylling eller kalkun i tern, imens pastaen koger, og put det i en stor, dyb pande ved lav-middel varme.
  3. Put sojabønnerne ned til pastaen, når der er 2 minutter tilbage af kogetiden, og ærterne når der er 1 minut tilbage.
  4. Tag 1/2 dl kogevand fra, og dræn pastaen.
  5. Hæld pastaen op på panden til kødet og bland det godt rundt.
  6. Tilsæt friskosten, og vend det rundt, til det er fordelt. Tilsæt den halve deciliter pastavand lidt efter lidt, for at få fordelt friskosten bedre.
  7. Lad det varme godt igennem. Pastavandet, som du hælder i, må gerne begynde at koge og boble.
  8. Krydr med salt, peber, chiliflager og finthakket basillikum.
  9. Server pastasalaten lun.

tirsdag den 21. april 2015

Løb: Lygtepælsintervaller

Vi skiftede linjefag her efter påske, og det er dermed slut med fysisk træning. Det er nemlig ikke et fag, der bliver tilbudt i denne periode. Desværre. Så nu har jeg sommerfit (zumbainspireret dans og bevægelse til god musik og med højt humør, samt lidt øvelser til mave og baller/lår) og smykker, hvilket jeg også er ganske tilfreds med. Men jeg tror, jeg kommer til at savne den hårde træning med Martin. Tænk, at jeg skal sige det.

De sidste to gange i forløbet var vi udenfor, i stedet for vores sædvanlige crossfitinspirerede træning i salen. Salen var nemlig optaget af musikteaterfolkene. Den første gang udendørs træning bød på lygtepælsintervaller. Det lyder underligt, men jeg siger jer: det var hårdt! På den fede og gode måde, og det er klart noget jeg både kan anbefale, og selv har planer om at gøre igen. Særligt nu her, hvor vejret bliver bedre og bedre, vil jeg forsøge at få inkorporeret intervaller i min ugentlige træning. Jeg har før delt HIIT med jer, og nu er der så lidt mere intervalinspiration.

Træningen, lygtepælsintervallerne, var bygget op således:
  • 2-3 km. opvarmning: Løb i et roligt, jævnt og komfortabelt tempo. Det skal gå så langsomt, at du kan snakke hele vejen og ikke føles anstrengt.
  • 25 min. lygtepælsintervaller: Find et langt stykke vej (gerne op ad bakke for at udfordre sig selv yderligere), hvor der er placeret 10 lygtepæle med jævne mellemrum (en anden form for afmærkning kan selvfølgelig også anvendes). Løb så, i et højt tempo, til lygtepæl nummer 10, og lunt langsomt tilbage til udgangspositionen mens du får styr på dit åndedræt. Løb så hurtigt til lygtepæl nummer 9, og langsomt tilbage. Så lygtepæl nummer 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 - husk hele tiden at løbe langsomt helt tilbage til start. Fortsæt enten til du har løbet til alle lygtepælene, eller til der er gået 25 min. Du kan også køre den omvendt. Altså starte med lygtepæl 1, så 2, 3, 4, 5 osv.
  • Afjogning: Lunt ligeså stille hjemad i et roligt tempo. Du skulle gerne være godt træt efter intervallerne, så det burde ikke være svært at løbe langsomt.
Vores træningspas endte med at være på omkring 9 km, inklusiv opvarmning og afjogning, men det kan let op- eller nedjusteres alt efter niveau. I stedet for at løbe til 10 lygtepæle kan I nøjes med 5, eller i stedet for at løbe i 25 min. kan I blot tage et kvarter. På samme måde kan I også gøre det hårdere, ved fx. at løbe 2 gange til hver lygtepæl eller måske fortsætte i 40 minutter. Jeg synes nu at det var rigeligt hårdt med 10 lygtepæle/25 min, men måske er I lavet af jern!

Som sagt gjorde vi det op ad en laaaang bakke, men det kan I jo selv vurdere om I også har lyst til. Det havde den effekt at det var ekstra hårdt på vej op, hvor man også skulle presse tempoet, men at det så til gengæld også var endnu lettere på vej ned, hvor man skulle have lidt styr på vejrtrækningen.

Jeg kan i hvert fald anbefale jer at I afprøver det! Jeg garanterer at det er hårdt, men også at det virkelig er noget, der rykker på konditionen, og som tilmed er sjovt - synes jeg i hvert fald.

Og for at det ikke skal være løgn, så er det vist netop disse intervaller Martin har planer om at udsætte os for i eftermiddag, hvor han tilbyder løbetræning for dem, der har lyst. Årh, det bliver varmt, fedt og hårdt, tror jeg. Hader det altid lidt på forhånd, men når jeg først er i gang, så elsker jeg at mærke min krop arbejde!

mandag den 20. april 2015

Abelone Holte

Foråret byder på forskellige festlige sammenkomster og anledninger. For mit vedkommende fin fest (gallafesten på NÅE) og hele tre konfirmationer. Mange andre holder sikkert også bryllup og barnedåb, her når vejret bliver lunere og solen kommer frem. Det er som om det indbyder lidt ekstra til fest.

I den forbindelse skal der lidt nye klæder til. Kjolerne herover er alle fra webshoppen Abelone Holte, der har mange pæne ting. Også lidt til den dyre side, men hvis det ikke er til galla/konfirmation/bryllup/barnedåb at man skal investere lidt ekstra i en flot kjole, så ved jeg ikke hvornår det ellers skulle være. Grunden til de lidt høje priser er selvfølgelig også, at Abelone Holte forhandler designertøj, fra både (for mig) kendte og ukendte designere. Baum und Pferdgarten, Designers Remix og Wolford er nogle af dem, jeg kender, men måske kender I mange flere - der er i hvert fald masser at vælge mellem.

Udvalget er stort, og spænder altså over flere designere, og også mange forskellige slags beklædning: sko, accessories, smykker, tøj, strømper, tasker, pleje og skønhed.

Så hvis du, ligesom jeg, går og leder lidt efter kjolen til den næste festlige lejlighed, eller måske en pæn bluse, det perfekte par sko eller en ny taske, og gerne vil investere i noget ekstra lækkert, så smut forbi Abelone Holte! Gavekort kan du også få, hvis du ønsker at forkæle en, du har kær.

søndag den 19. april 2015

InstaMoments #32

Jeg har været på påskeægsjagt. Jeg har spillet masser af brætspil i påskeferien. Jeg har shoppet og været på café med min mor. Jeg har gået ture i det herlige forårsvejr. Jeg har besøgt min farmor. Jeg har været til Fruens Bøge Marathon, for at løbe mit andet halvmarathon. Jeg har holdt kaffe/læsepause i solen. Jeg har set solopgang fra mit værelse. Jeg har været på skoletur til Dybbøl. Jeg har spist årets første is og gået tur. Jeg har holdt forårspicnic med pigerne. Jeg har løbet - i korte tights og t-shirt! Jeg har taget billeder af forårsblomster- og himlen. Jeg har været glad og i forårshumør, og iklædt forårsoutfit til gammel elevdag. Jeg har kørt tog. Jeg har været til kiropraktor. Jeg har spist morgenmad i sengen, da jeg var hjemme på grund af rygproblemer. Jeg har taget billede af en meget afslappet Lis. Jeg har luftet hund. Jeg har bagt nutella stjerne. Jeg har været i Odense, hvor der også var så fint og forårsagtigt. Jeg har fået en ny bog. Jeg har tegnet. Jeg har puttet mig i min "hule" på NÅE. Jeg har løbet morgentur. Jeg har spist Ben & Jerrys med rare mennesker i solen. Jeg har set en hel mariehønekoloni. Jeg har gået aftentur. Jeg har været i Netto, hvor der var halv pris på kage efter klokken 20!

Sådan ser forårslivet ud på NÅE for tiden. Og på trods af lidt rygproblemer synes jeg, at jeg har det ret godt, og oplever mange rare, små ting, som jeg nyder at dele på instagram.

ASOS Crop Tops

Selvom crop tops har været in længe, har jeg faktisk ikke haft en eneste. Det nærmeste, jeg har været en croptop, er den korte sweater fra Mango, som jeg fik af Emma i julegave i 2013. Så nu hvor sommeren nærmer sig, tænkte jeg at det måtte være tid til at investere i et par crop tops. Dem fra ASOS's eget mærke er helt perfekte, så jeg endte med at bestille de to ovenstående hjem. De er begge super fine, og har en rigtig god pasform og den helt rigtige længe. Hvis I også leder efter helt simple, basis crop tops, kan jeg i den grad anbefale jer at tage et kig lige her hos ASOS. Den mørkeblå havde jeg på her, sammen med en hjemmesyet nederdel, slipons fra Vagabond, en sort cardigan og nye solbriller fra Moss Copenhagen. Et dejligt forårsoutfit!